De store kursfald trækker noget af kraften ud af den finanspolitiske lempelse, som regeringen vil bruge til at sætte gang i hjulene.
5. marts 2009, 10:31 – opdateret 2. november 2010, 13:40
Regeringen har gjort vært uden de store aktiekursfald, der har trukket milliarder ud af danskernes SP-opsparinger.
Frigivelsen af milliarderne skal være med til at sætte gang i økonomien igen. Men der kommer slet ikke så mange penge ud til forbrug, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) drømmer om med sin skatteplan. I planen regnes der med i alt 48,6 milliarder, hvoraf regeringens bud er, at en fjerdel hæves og dermed forøger de disponible indkomster i husholdningerne med 7-8 milliarder kroner.
Men da formuerne er svundet yderligere ind i de først måneder af 2009, kommer der noget mindre ud til forbrug, end politikerne havde regnet med.
SP-formuen i ATP er svundet ind med godt 10 procent, og hvis et tilsvarende fald også har ramt de få SP-opsparinger, der er flyttet uden for ATP, så er den samlede formue nu kun på cirka 43,6 milliarder kroner. Og hvis en fjerdedel hæves, så er det beløb også faldet med de cirka 10 procent svarende til 7-800 millioner kroner.
Nordea har beregnet en samlet effekt, hvis alle pengene blev hævet, til 30.000 flere job.
"Men ud fra de tal, du nu giver mig, så er effekten, hvis alle pengene bliver hævet og går til forbrug, nok kun på mellem 20.000 og 25.000 job," siger cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.
Han vil ikke byde på, hvor stor en del af SP-midlerne, der bliver hævet.
"Det er jo en helt ny situation. Så vi ved dybest set ikke, hvordan folk vil reagere - hvor meget de vil hæve og hvad de bliver brugt til," siger han.
Hvis alle udnytter den gunstige beskatning på kun 35 procent op til 15.000 kroner til at sætte pengene ind på en ratepension med fradrag i topskatten, så får frigivelsen af SP-opsparingerne ingen effekt på beskæftigelsen.
"Men selv med tabene er det fortsat et stort beløb, der frigives," siger Helge Pedersen.
Læs også:
