9. februar 2010, 07:25 – opdateret 2. november 2010, 14:49

Danskerne vil ikke betale skat for multimedier. Omkring 130.000 lønmodtagere har afleveret deres arbejdsgiverbetalte multimedier for at undgå beskatning. Det viser en undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen.

Hos Dansk Erhverv anses det som et signal om, at skatten virker. Men virkningen er ikke hensigtsmæssig.

»130.000 er et meget betydeligt fravalg af arbejdsgiverbetalte multimedier som følge af multimedieskatten. Det er i overkanten af, hvad vi i Dansk Erhverv hidtil har forventet, men det får ganske alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser, når så mange lønmodtagere siger nej tak til mobiltelefoner og bærbare PCer på grund af multimedieskatten,« siger Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv til BørsenDigital.

Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje bliver ramt, og at en stor portion lønmodtagere har allerede taget konsekvensen af multimedieskatten og fravalgt de arbejdsgiverbetalte multimedier. Ud af de 61 procent af lønmodtagerne, der ikke rammes af multimedieskatten, er 9 procent sluppet for beskatningen ved at aflevere deres multimedier tilbage til arbejdsgiveren ved årsskiftet. Det svarer til 130.000 lønmodtagere.

Uden værdi for modtageren?

Det kommer dog ikke som nogen overraskelse for skatteminister Kristian Jensen (V), at multimedieskatten har fået nogle lønmodtagere til at fravælge de arbejdsgiverbetalte multimedier.

»Det er jo så de personer, hvor det ikke har haft nogen nævneværdig værdi for dem privat. Det betyder også, at det typisk vil være personer, der ikke har haft noget arbejdsmæssigt behov for dem,« siger Kristian Jensen (V) og påpeger, at det i selve lovforslaget er forudsat, at ca. 10 procent ville vælge den arbejdsgiver betalte mobiltelefon eller bredbåndsforbindelse fra som en konsekvens.

"Useriøst regnestykke"

Dansk Erhverv anser dog lønmodtagernes fravalg for at være et stort problem. Den mindre fleksibilitet vil give færre produktive timer. En konsekvens af de fravalgte multimedier er nemlig, at nogle arbejdsopgaver enten slet ikke bliver løst eller bliver mere besværlige, fordi man f.eks. er nødt til at køre en omvej forbi arbejdspladsen og hente telefonen, inden man kører ud til kunden.

Dansk Erhverv forventer, at det i gennemsnit mindst vil betyde én produktiv time mindre i kvartalet for de medarbejdere, der helt fravælger multimedierne, og da hver enkelte præsteret arbejdstime i Danmark i 2008 i gennemsnit bidrog med 392 kroner til bruttonationalproduktet, får de 130.000 lønmodtageres fravalg store konsekvenser for den danske økonomi. Det betyder nemlig et samfundsøkonomisk produktionstab på 204 millioner kroner årligt, og det er endda en ekstremt forsigtig beregning med livrem og seler, understreger Bo Sandberg.

Skatteminister Kristian Jensen (V) afviser regnestykket:

»Jeg er rystet over, at Dansk Erhverv vil lægge navn til noget så useriøst. Det plejer de at kunne gøre meget bedre. De 130.000 personer har jo ikke en gennemsnitsløn på 392 kroner i timen. Hvis det her var et rigtigt regnestykke og en rigtig virksomhed, så ville en klog direktør kompensere medarbejderne, for det ville være meget billigere for ham,« påpeger Kristian Jensen over for BørsenDigital.