19. juni 2009, 13:26 – opdateret 2. november 2010, 23:00

? Min far døde i 1997, og min mor sidder i uskiftet bo. Nu vil min fars søn have boet skiftet, fordi han mener, at min mor har givet for store gaver. Det drejer sig om gaver til mig og mine to børn, i alt omkring 200.000 kroner.

Min mors formue er bundet i hendes hus, der har en friværdi på to millioner kroner (måske lidt mindre nu, fordi boligmarkedet er svært, men hun vil ikke sælge lige nu.

Har han ret i at forlange skifte?

Med venlig hilsen "Datteren"

! Som du forklarer det, mener jeg ikke, der er tale om et misbrug, som kan føre til, at der kan forlanges skifte.

Den længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, altså din mor, råder som udgangspunkt frit over hele formuen. Din mor kan for eksempel sælge fast ejendom uden at skulle spørge jer børn til råds herom - endsige indhente jeres tilladelse. Din mor har også ret til at anvende formuen til almindeligt forbrug, selv om formuen dermed langsomt bliver mindre og mindre.

Din mor må imidlertid ikke misbruge sin rådighed over det uskiftede bo. Som misbrug betragtes navnlig urimeligt forbrug samt ydelse af gaver, der står i misforhold til boets formue. Forklaringen på det er, at din mor jo råder over hele formuen, idet der ikke blev skiftet, da jeres far døde.

Hvis din mor dengang havde skiftet, så ville hun kunne gøre frit, hvad hun vil. Hvis dine forældre har oprettet et fælles testamente, så der er truffet bestemmelse om arvens fordeling efter den længstlevendes død, som den længstlevende ikke kan tilbagekalde, kan den længstlevende ikke tilsidesætte testamentets bestemmelser, hvis testamentet bestemmer, at friarv skal tilfalde førstafdødes særbarn (din bror) og ikke halvdelen af den friarv, der ifølge testamente skal tilfalde fælles livsarvinger.  

Hvis der foreligger misbrug af det uskiftede bo, kan det få følgende konsekvenser:

1. For det første kan arvingerne kræve det uskiftede bo skiftet, hvis den længstlevende ved misbrug i væsentlig grad har formindsket boet eller fremkaldt nærliggende fare herfor.
2. For det andet kan arvingerne på skiftet rejse vederlagskrav, hvis misbruget har ført til en væsentlig formindskelse af det uskiftede bo. Dette indebærer, at arvingerne på skiftet i videst muligt omfang skal stilles, som om misbruget ikke havde fundet sted.
3. For det tredje kan arvingerne i forbindelse med skiftet i visse tilfælde kræve omstødelse af gaver, som står i misforhold til boets formue, hvis gavemodtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. Sag til gavens omstødelse kan dog kun anlægges, såfremt boet skiftes eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om skifte. Sagen skal anlægges inden ét år efter, at arvingen er blevet vidende om gaven, og inden fem år efter gavens fuldbyrdelse.

Der er i tidens løb blevet ført en lang række sager vedrørende disse bestemmelser. Det afhænger altid af en konkret vurdering, om der foreligger misbrug af rådigheden, og om gaven står i misforhold til boets formue. I det tilfælde du nævner, mener jeg ikke, dette er tilfældet. Det er meget belastende for familien, hvis der skal føres en sag, og derfor er mit råd, at I søger en løsning i mindelighed, for eksempel ved at bede en advokatmediator hjælpe jer.

Dit spørgsmål giver mig anledning til generelt at råde til, at uskiftet bo ikke vælges ukritisk. Mange vælger uskfitet bo, fordi de synes, det er naturligt og let, men jeg ved fra mit daglige virke, at mange senere fortryder valget. Det kan være på grund af en situation, som den du nu er i, men det kan også skyldes andre ting. Derfor bør ingen vælge uskiftet bo uden nøje at have vurderet fordele og ulemper, eventuelt efter råd fra en advokat.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat(H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk  

Læs mere på www.mediatoradvokater.dk og på www.forumadvokater.dk/Privat