Virksomheder kan samlet set spare milliarder, hvis de ellers skærer overflødige alarmer, vagter og video-overvågning fra, lyder det fra uvildigt videnscenter. »Noget vrøvl,« tordner direktøren for Sikkerhedsbranchen.
Dansk erhvervsliv opruster. I kampen mod det stigende antal indbrud poster virksomheder flere og flere milliarder i alarmer, vagter og tv-overvågning.
»Vi rider på en erhvervsbølge,« siger direktør for Sikkerhedsbranchen, Kasper Skov Mikkelsen.
I 2009 omsatte hans branche for cirka 9 milliarder, og Deloitte vurderer i en analyse, at sikkerhedsfirmaerne vil ramme et rekordår i 2010 med en omsætning på 10,5 milliarder. 90 procent af de penge kommer fra erhvervslivet.
Men mange af de kroner er splidte, mener Peder Gellers, leder af sikring og sikkerhed i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), et uafhængig videnscenter, der rådgiver det private og offentlige.
»Sikringsmarkedet er ligesom tandlæger eller mekanikere. Langt de fleste stoler på, at de får en god rådgivning, men rådgiverne er jo sælgere. Konsekvensen er, at virksomhederne bliver hængt op på dyrere løsninger end nødvendigt.«
Store besparelser
DBI har i flere offentlige virksomheder eftertjekket, hvad de betalte for sikring og kom her frem til, at man over en fem-årig periode kunne spare 30 procent på udgifterne til alarmer og vagter. Den samme besparelse kan private virksomheder også opnå, mener Peder Gellers. Han giver et eksempel:
»I en offentlig virksomhed gik en ansat hver aften alle døre og vinduer igennem, lukkede butikken og satte alarmen til.
Så er der mange der alligevel - på grund af råd fra leverandøren - køber en indvendig rundering af huset til mange hundrede kroner per dag. Det er fuldstændig overflødigt.«
Det generelle råd fra Peder Gellers lyder:
»Man skal se på sin bygning med en tyvs øjne og sige, hvordan ville jeg komme ind i den her bygning. Det handler om bedre sikring af døre og vinduer.«
»Intet at komme efter«
Direktør for Sikkerhedsbranchen, Kasper Skov Mikkelsen, afviser, at alarm- og vagtfirmaerne sælger overflødige ydelser:
»Det er noget vrøvl og virker let nedladende over for de 250.000 erhvervskunder. De er åbenbart for dumme til at indse deres behov.«
Men ligger der ikke i et paradoks i både at rådgive og sælge?
»Jo, men hvis du har en lås, der er gået i stykker, ringer du jo ikke til rådgivende ingeniør først. Så ringer du til en låsesmed, og hvis han virker troværdig, køber du en ydelse af ham,« siger Kasper Skov Mikkelsen og henviser til, at sikkerhedsbranchen skal leve op til en række standarder om rådgivning i ISO9001-systemet:
»Der er intet at komme efter,« supplerer han.
