Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

SAS-ligaens højest betalte spiller

Michael Gravgaard er den fodboldspiller i Danmark, der tjener mest - otte FCK-spillere er blandt de ti bedst betalte i SAS-ligaen.

Ekstra Bladet har kigget på, hvad spillerne i SAS-ligaen tjener. Ikke overraskende er det spillerne i FCK, der tjener mest.

Michael Gravgaard har lagt sig i førertrøjen med en månedsløn på 425.000 kroner, mens Jesper Grønkjær og Tobias Linderoth kommer ind på de næste pladser.

Marcus Allbäck, Niclas Jensen, Brede Hangeland, Fredrik Berglund og Michael Silberbauer er også på top-listen over de best betalte spillere her i landet.

Ifølge Ekstra Bladet tjener 50 spillere i SAS-ligaen mere end 100.000 kroner om måneden.

Avisen har været i kontakt med mere end 50 kilder fra dansk fodbolds inderkreds for at kortlægge lønningerne. Det drejer sig om spillere, nuværende og tidligere topchefer samt andre aktører med stor indsigt i fodboldverdenen.

Superligaens top 10:

Michael Gravgaard, FCK: 425.000 kr.

Jesper Grønkjær, FCK: 400.000 kr.

Tobias Linderoth, FCK: 350.000 kr.

Marcus Allbäck, FCK: 300.000 kr.

Niclas Jensen, FCK: 250.000 kr.

Brede Hangeland, FCK: 250.000 kr.

Fredrik Berglund, FCK: 225.000 kr.

Marcus Lantz, Brøndby: 210.000 kr.

Stephan Andersen, Brøndby: 200.000 kr.

Michael Silberbauer, FCK: 200.000 kr.

Kilde: Ekstra Bladet

 




Markedet lige nu