10. august 2007, 03:00

Fremover skal det være muligt for virksomhederne at kontrollere, om der bliver problemer med at få pengene kradset ind til tiden fra den myndighed, man udfører et stykke arbejde for.

Dansk Erhverv vil en gang hver halve år forhøre sig blandt deres 12.000 medlemmer om overholdelsen af betalingsfristerne i landets kommuner, samle informationerne og lægge dem ud i et register på internettet.

»Der er simpelthen ikke nok fokus på at få de her betalingsprocedurer op at stå. Og vi har jo måttet konstatere, at det er et kæmpeproblem for virksomhederne. På den her måde, for de nu mulighed for at tage de rette forbehold,« siger Katja Østergaard, direktør i Dansk Erhverv.

Organisationen foretog selv en undersøgelse i foråret. Og oven på det kedelige resultat – en gennemsnitlig betalingsoverskridelse op mod tre måneder – blev de bestormet af henvendelser fra virksomheder, der havde problematikken helt inde på kroppen, men som ikke turde stå frem af frygt for at miste en god offentlige kunde.

Forbehold
Registret er ikke tænkt som en landkort, som virksomhederne kan bruge til at navigere uden om de dårlige offentlige betalere. Mange virksomheder er afhængige af at kunne byde ind på de offentlige opgaver, men det hjælper at kunne tage sig nogle forbehold, hvis der er udsigt til, at man kommer til at vente på betalingen.

»Nu kan man tænke det med ind, når man laver sine kontraktforhold med kommunen. Og man kan først og fremmest skrive ned, hvad konsekvensen bliver, hvis der ikke bliver betalt til tiden, og man er nødt til at rykke. På den måde vil kommunerne blive vænnet til, at der altså kommer gebyr på. Og så kan det være, at de bliver mere motiverede til at sætte fokus på problemerne – for ellers kommer det til at koste dem nogle penge,« siger Katja Østergaard.

I første omgang bliver det kun Dansk Erhvervs medlemmer og de offentlige myndigheder selv, der får adgang til registret. Det offentlige skal jo vide, hvor der er behov for at stramme op. Men Dansk Erhverv er meget positive over for at brede samarbejdet omkring registret ud til de øvrige erhvervsorganisationer i Dansk Byggeri og Håndværksrådet, der også har de offentlige betalingsproblemer højt på dagsordenen.

Nej til registre
Præcis hvor mange hundrede millioner kroner, sløseriet i det offentlige betalingssystem årligt koster de danske erhvervsliv, er vanskeligt at beregne nøjagtigt. Men både Dansk Erhverv og Dansk Byggeri vurderer, at millionbeløbet er trecifret.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man opmærksomme på problematikken, men der er ingen varm velkomst til et undersøgelsesbaseret register:

»Vi har fået nok af registre, klip i kortet, sanktioner og registreringer om alt muligt. Og jeg ved ikke rigtigt, hvad man skal bruge et sådant register til – andet end til at hænge nogen ud,« siger Erik Nielsen, formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i KL.

Han foreslår, at man i stedet og »i tråd med god dansk tradition« tager sig en snak om tingene og får løst problemerne på den måde.

»Jeg mener slet ikke, det er Dansk Erhvervs opgave at lave et sådant register. Det, de har gang i her, er ikke særlig gennemtænkt. Og det er vist mere en profileringsting, end det er noget andet,« siger Erik Nielsen.

Dansk Erhverv siger, at det venter, at registret kan være klart umiddelbart efter sommerferien.