Del : SMS
Berlingske Business

Topadvokater slipper af med kollektiv økonomisk risiko

10BUSbechbruun2a-095259.jpg
Bech-Bruun etablerer et advisory board med eksterne profiler. Tiltaget er et led i en modernisering af Bech-Bruun. Her ses advisory boardet med medlemmer fra venstre: Jonathan Scott, Eivind Kolding og Poul Skadhede. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Fra næste år kan indehaverne i Bech-Bruun slippe af med en risikabel byrde, de har levet med i årevis. Ved at ændre selskabsform risikerer de ikke længere at hæfte personligt for hinandens rådgivning.

Artiklen fortsætter under annoncen

På et partnermøde i mandags mødtes de 62 indehavere i advokatfirmaet Bech-Bruun for at tage en stor beslutning om virksomhedens fremtid. Faktisk er beslutningen så stor, at der er gået to år fra de første frø blev sået, til at indehaverne på et frokostmøde i mandags besluttede at tage skridtet, så Bech-Bruun kan ændre selskabsform fra interessentskab til partnerselskab.

bech-bruun

Meget har skullet drøftes og forberedes, for i et kollektivt ejet advokatfirma kræver den slags store beslutninger en høj grad af enighed. Det ligner måske en teknikalitet, men er i praksis et stort skridt, fordi selskabsændringen griber ind i centrale emner. Eksempelvis om graden af åbenhed, mulig medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, indehavernes privatøkonomi og advokaters selvforståelse. Og derfor har beslutningen været så længe undervejs.

»Vi skulle overveje alle konsekvenserne og gøre op med os selv, om vi var klar til det. Og det er vi nu, for det er også et led i vores professionalisering af virksomheden,« siger Jacob Hjortshøj, bestyrelsesformand i Bech-Bruun, der venter, at beslutningen bliver effektueret til foråret med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.

Steen2

Hæfter fremover alene for egen rådgivning

Bech-Bruun bliver dermed det første af de fire største advokatfirmaer, der omdanner sig til et partnerselskab. Flere mellemstore advokatfirmaer og Lett, der er landets sjettestørste advokatfirma, har allerede gennemført ændringen. Den umiddelbare fordel for indehaverne i Bech-Bruun er, at de slipper af med en risikabel byrde. Nemlig at de hver især hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for alle de øvrige indehaveres rådgivning. I et partnerselskab kommer de alene til at hæfte for deres egen rådgivning plus det, de har skudt ind i selskabet.

Den forandring må umiddelbart være en kæmpe lettelse, men for mange advokater ligger det dybt i selvforståelsen, at man ikke kun står på mål for sin egen, men også for kollegernes rådgivning, så derfor har det ikke været en bare-lige-beslutning.

»Transaktionernes størrelse og den stigende kompleksitet på det juridiske område er noget af det, der har spillet ind på vores beslutning. Vi er involveret i mange transaktioner til mange milliarder hvert år, og der kan jo gå noget galt,« siger Jacob Hjortshøj.

Selskabsomdannelsen betyder dog ikke, at Bech-Bruun kan gå i ly for sit ansvar. Bech-Bruuns velvoksne ansvarsforsikring vil også fremover agere airbag for kunderne, hvis noget skulle gå galt som følge af Bech-Bruuns rådgivning.

Omfattes af selskabsloven

Udadtil bliver den mest synlige konsekvens af selskabsændringen, at Bech-Bruun kommer til at offentliggøre årsregnskaber, formentlig med 2016-regnskabet som det første. Det skyldes, at Bech-Bruun som partnerselskab bliver omfattet af selskabsloven og skal leve op til en stribe bestemmelser, som virksomheden ikke tidligere har været underlagt. Faktisk er interessentskaber slet ikke reguleret af nogen lov. Ifølge Jacob Hjortshøj er det en stor fordel, at Bech-Bruun bliver omfattet af selskabsloven.

»Så ved omverdenen, hvilke regler der gælder, når de handler med Bech-Bruun. Det giver en større tryghed for samarbejdspartnere, at vi er undergivet et kendt regelsæt, en kendt ledelsesstruktur og aflægger regnskab,« siger Jacob Hjortshøj.

En anden konsekvens af at omdanne sig til partnerselskab er, at Bech-Bruun som noget nyt også kan have medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

aaa

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere