Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tivoli holder fast i skøn for 2010

Tivoli fastholder sine forventninger til året. Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal af 2010.

Det betyder, at Tivoli fortsat venter et resultat før skat for 2010 på ca. 20 mio. kr.

I regnskabet erklærer økonomidirektør Claus Dyhr sig tilfreds med resultatet for første kvartal.

Tivoli havde en omsætning på 31,5 mio. kr. i årets første kvartal mod 35,2 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2009. Resultatet af den primære drift bød på et underskud på 73,2 mio. kr. mod et underskud på 61,1 mio. kr. i 2009.

- Periodens resultat skal ses i lyset af, at Haven er lukket i januar kvartal. Januar kvartal sidste år var præget af en stor engangsindtægt. Omkostningerne er steget med 6,7 mio.kr. i forhold til januar kvartal sidste år, hvilket primært kan henføres fratrædelsesgodtgørelse på opsagte medarbejdere samt et fremrykket aktivitetsniveau i forhold til sidste år, siger Tivolis økonomidirektør, Claus Dyhr, i forbindelse med regnskabet.

Tivoli oplyser samtidig i kvartalsrapporten, at der er blevet solgt sæsonkort til sæsonen 2010 for 35,3 mio. kr. i kvartalet mod 27,4 mio. kr. i 2009. Indtægterne fra dette salg indgår ikke i regnskabet fra første kvartal, oplyser Tivoli. Og det er på denne baggrund, at Tivoli erklærer sig tilfreds med resultatet.

Q1-regnskab - Tivoli

Mio. kr. Q1 2010 Q1 2009

------------------------------------------------------------------------------

Omsætning: 31,5 35,2

Omsætning inkl. forpagtere: 49,7 51,9

EBIT: -73,2 -61,1

Resultat før skat: -75,4 -63,9

Nettoresultat: -56,5 -47,9

Egenkapital: 529,8 531,8

Balance: 928,3 936,0

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

 




Markedet lige nu