Snaps fremstillet af vin-affald kan blive nyt marked for Danmarks 1400 vinbønder.
6. september 2010, 06:32
Danmarks efterhånden 1400 vingårde kan måske udvide produktpaletten med snaps.
Det prøver i hvert fald Dyrehøj Vingaard på Røsnæs ved Kalundborg kræfter med. Og snapsen fremstilles af restprodukter fra vinfremstillingen.
- Det er dét, der har været tanken. Genbrug, genbrug, genbrug, siger vinbonde Tom Christensen til nordvestnyt.dk.
Han har netop investeret i eget destilleri, hvor han også vil forsøge sig med snaps baseret på blandt andet tomater, nektariner og jordbær.
Dyrehøj Vingaard blev etableret i 2008 og ligger på Røsnæs-tangen, som er begunstiget med masser af sol, som fremmer de ædle druers vækst. Uden ligefrem at have vejrguderne med os er danskerne blevet et vinproducerede folkefærd.
Foreningen af Danske Vinavlere har omkring 1400 medlemmer, hvoraf de fleste dog er hobbyavlere.










































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten