Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Scor kassen med Løkke-valgsejr

En valgsejr til Lars Løkke især kunne få smilene frem til de kunder, der den kommende tid handler hos et københavnsk tøjfirma. Kunderne får nemlig alle penge retur, hvis de borgerlige vinder valget.

Gratis herretøj, hvis Løkke vinder over Helle.

Sådan lyder tilbuddet fra det danske tøjfirma, POISE of denmark.
 
Man får alle sine penge tilbage for det tøj, man køber fra nu og frem til valgdagen – hvis det altså bliver en borgerlig sejr, skriver firmaet i en udsendt pressemeddelelse.

POISE of denmark er i forvejen kendt for at lave nogle alternative markedsførings-stunts:

- For et par år siden tilbød virksomheden alle Roskilde Banks aktionærer, at de kunne få byttet deres værdiløse aktier til tøj, og under VM-kampen Holland–Danmark var der gratis tøj, hvis Danmark vandt – og ligeså da FCK spillede mod Chelsea på hjemmebane, fortæller firmaet i den udsendte pressemeddelelse:

- Vi er helt vilde med alternativ markedsføring. Vi har et fast princip om aldrig at holde udsalg, og i stedet bruger vi ved passende lejligheder en masse penge på denne slags kampagner, fortæller Caspar Bo Jensen fra POISE of denmark.

Læs også på evb.dk:

Firmaer skriver ulovlige anmeldelser

Det kan altså blive helt gratis at købe tøj, hvis Løkke vinder, mens POISE of denmark på den anden side kan risikere en meget stor ekstra-udskrivning efter valget.

Det har virksomheden valgt at forsikre sig over for:

- Slutresultatet bliver derfor det samme for os. Det koster os det samme, hvad enten Lars Løkke Rasmussen, eller Helle Thorning-Schmidt vinder – men vi håber naturligvis, at Løkke vinder, fordi det vil være fantastisk at kunne sende en masse penge retur, forklarer Caspar Bo Jensen i den udsendte meddelelse. 

 




Markedet lige nu