Del : SMS
Berlingske Business

Schlüters konkursbo gemmer på et potentielt guldæg

30BUSJohan-Schlter-1-171241.jpg
Balladen om de forsvundne millioner i sagen om Johan Schlüter Advokatfirma er langtfra overstået. Foreløbig er blandt andre Johan Schlüter blevet erklæret konkurs. Nu kan et lille, succes­rigt IT-selskab måske bidrage med et anseeligt beløb. Arkivfoto: Simon Læssøe

Den konkursramte advokat Johan Schlüter er medejer af Aporta Digital, som med Vækstfonden i ryggen har udviklet et system, som giver tog- og buspassagerer adgang til film og information på smartphone og tablet. Kurator Boris Frederiksen undersøger nu selskabet nærmere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den politianmeldte, sigtede og detroniserede advokat Johan Schlüter har tidligere hævdet, at et lille tech-selskab i hans konkursramte koncern kan være så mange millioner kroner værd, at selskabet ved salg kan indbringe de 175 millioner kroner, som han står anklaget for at have svindlet for.

Boris Frederiksen, kurator i konkursboet, er nu i færd med at undersøge selskabet nærmere. Det drejer sig om IT-selskabet Aporta Digital, som er blåstemplet af Vækstfonden, og som Johan Schlüter og hans tidligere partner Lars Halgreen indtil deres respektive konkurser var medejere af.

Nu er håbet, at selskabet kan indbringe millioner til konkurs­boerne efter Johan Schlüter og Lars Halgreen.

Johan Schlüter

Hvem bliver ikke irriteret, når internetforbindelsen pludselig ryger i toget på vej over Fyn midt i en god film eller en mail-korrespondance? Aporta Digital har med et vækstlån fra Vækstfonden udviklet og patenteret en boks, der uafhængig af tilgængelig internetforbindelse giver passagerer i bus, taxi og tog mulighed for at se film, læse bøger eller modtage vigtig information på deres smartphone eller tablet.

Aporta Digital blev stiftet i 2013 af Johan Schlüters advokatpartner Lars Halgreen, Aporta Digitals direktør Jesper Bang-Olsen og det skandaleramte selskab Registrering Danmark, som Johan Schlüter, Lars Halgreen og det sidste blad i trekløveret, Susanne Fryland, ejede, og som har været redskab for den svindel med rettighedsmidler for 175 millioner kroner, som de tre tidligere partnere beskyldes for at have gennemført over for en række danske TV-producenter.

»Vi undersøger i øjeblikket, hvilke muligheder der ligger i Aporta Digital. Vi skal sammen med kreditorerne i konkursboet tage stilling til, hvordan vi bedst håndterer selskabet,« siger kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten.

03BUSschl-ter-andersen-1639.jpg

Salg vil kunne dække tabet

Vækstfonden er gået ind i Aporta Digital med en investering i form af et vækstlån på tre millioner kroner. Lånet tager typisk den yderste risiko, når et vækstselskab skal lånefinansieres. Jyske Bank har lånt Aporta Digital fem millioner kroner.

»Selskabet så dagens lys i sommeren 2013, og blot et halvt år senere lykkedes det at patentere IT-løsningen og lave aftaler med potentielle kunder i Indien, Brasilien og USA,« skriver Vækstfonden på sin hjemmeside.

LÆS MERE : Iskold Fryland

Selskabet har ifølge Berlingskes oplysninger indgået aftaler med en række internationale busselskaber, herunder amerikanske Greyhound, som er i gang med at afprøve teknologien.

»Det koster penge at få fisken i nettet, men det kræver en fisk i nettet at få penge. Virksomheden var helt ny, og uden kunder er det svært at rejse kapital eller få et lån i banken. Derfor var et vækstlån en god mulighed for os. Det betyder, at vi kan markedsføre os internationalt, udvikle demoudstyr, og at vi snart kan udskrive regninger,« udtaler administrerende direktør Jesper Bang-Olsen i en omtale af Aporta Digital på Vækst­fondens hjemmeside.

I dag er flere af aktionærerne i Aporta Digital gået konkurs. Det gælder såvel Anpartsselskabet Lars Halgreen, J. Schlüter Anpartsselskab og JHTS Invest.

02BUSJohan-Schlter-2-175804.jpg

De tilbageværende levende aktionærer i ejerkredsen er i dag Dansk Musikerforbund og Registrering Danmark, som er minoritetsaktionærer med omkring ti procent hver. 40-50 procent af aktierne ligger i konkursboerne, som administreres af kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten. Sidste år indtrådte en amerikansk investor i ejerkredsen med et kontant indskud på 400.000 kroner.

Johan Schlüter har tidligere fortalt om sine forhåbninger til Aporta Digital, som han mener kan indbringe mange penge ved et salg, selv om vækstselskabet i seneste regnskab bogførte et underskud på ti millioner kroner, og revisoren tog forbehold for fortsat drift, medmindre selskabet fik tilført kapital.

»Selskabet kan formentligt sælges til så store penge, at det vil kunne dække det tab, som rettighedshaverne påstås at have lidt,« lød det for nylig i Berlingske fra Johan Schlüter, som ikke ønsker at udtale sig yderligere om selskabet.

copydan

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere