7. juli 2011, 06:08

Virksomhedsejere - og særligt jer med mindre virksomheder, har længe kæmpet med efterveerne af finanskrisen. Og med bankerne.

Heldigvis er det blevet lidt lettere at sælge varer og ydelser. Men banken er stadig et problem. Ikke bare fordi bankerne er svære at låne penge af, men også fordi de stadig risikerer at gå ned og udløse tab i din virksomhed.

Vi så det i sidste uge, hvor Fjordbank Mors lukkede over en weekend og gav tab til en række erhvervskunder med større indskud. Og vi så det for seks måneder siden, hvor Amagerbanken pludselig krakkede og udløste tab hos lokale detailhandlere.

Der er nemlig ingen dækning for indskud i banken, der netto overstiger 750.000 kroner, og det kan også mindre virksomheder blive ramt af. For eksempel hvis de har hensat penge til momsbetalinger, eller hvis en stor kunde indbetaler sin faktura op til en fredag, hvor banken krakker i weekenden.

Læs også: Sådan vrister du dig fri af krak-bankerne

Politikerne og bankerne forsøger at finde nye veje ud af krisen og hindre flere bankkrak, men uanset hvordan det går, er det en god idé at gardere sig som virksomhed.

For det er ikke rart at være kunde i en bank, der er havnet i statens skraldespandsselskab for banker i nød, Finansiel Stabilitet.

Virksomheder trimmes

Af samme grund har statsautoriseret revisor Henrik Ifversen fra Revision Limfjord, der dækker Thy og Nordvestjylland, netop indledt en række møder med alle sine kunder, hvor deres økonomi gennemgås for at trimme dem mod risikoen for at havne i en dårlig bank. Det samme har mange andre revisorer.

- Det er meget svært at drive virksomhed, hvis man havner i en bank under Finansiel Stabilitet. Ens bevægelsesfrihed er stækket og det er dyrt, fordi de banker, staten overtager, skal afvikles. Statens banker vil hurtigst muligt af med kunderne, der straffes med høje renter indtil de flytter eller opnår en økonomisk rekonstruktion, siger Henrik Ifversen.

Banken skal debitorstyres

Statsautoriseret Revisor Kaj Glochau, KMPG, tilråder mindre virksomheder at betragte deres bankforbindelser på linje med alle andre debitorer.

- Til enhver god debitorstyring hører, at alle debitorer forsynes med et kreditmaks, der udmåles på grundlag af den risiko, der er. Den eller de banker man har, bør også tildeles et kreditmaks, som revurderes med faste mellemrum, siger Kaj Glochau.

Ved bankkrak, som i Amagerbanken og Fjordbank Mors, deler Finansiel Stabilitet, hurtigt bankens kunder op i en grøn afdeling, som kan sælges videre til andre banker, og en rød afdeling, hvor bankengagementerne ikke umiddelbart kan sælges, men forbliver i den bank, der på sigt skal nedlægges.

- Er man så heldig at havne i grøn bank, er der sjældent problemer. Så er man en god kunde og kan man blive eller skifte bank. Samtidig er den nødlidende bank interesseret i at betjene de grønne kunder godt, fordi de senere kan sælges fra og dermed bidrage til at give dividende til den krakkede banks kreditorer, forklarer Kaj Glochau.

Læs også: Mindre banker frygter fremtiden

Hold banken opdateret

Er man derimod havnet i rød bank, er det som regel, fordi virksomheden er et mere risikabelt papir. Her er det svære re at slippe ud af bankens klør, medmindre man som kunde kan rejse kapital andre steder og frigøre sig for sit bankengagement.

Derfor er det også vigtigt, at man løbende holder sin bank informeret om situationen. Det gør banken tryg. Desuden er der ikke lang tid til at kreditvurdere i en krisesituation og har banken ikke opdateret viden om sin kunde, risikerer han ved en fejltagelse at havne i rød bank.

Kaj Glochau gør opmærksom på en risiko, som selv godt stillede virksomheder risikerer at overse.

Deres nettotilgodehavender i banken er således sikret op til 750.000 kroner, men har man finansieret fast ejendom via sin bank med de såkaldte SDO-lån, tæller de ikke med i beregningen af, hvor stort et nettoindlån man har i banken. Selv om SDO-lånene som regel er formidlet af banken, er långiver juridisk de kreditorer, der har købt de bagvedliggende obligationer.

Penge at tjene

John Norden, administrerende direktør i Mybanker.dk, der giver virksomheder overblik over, hvor de kan få deres overskudslikviditet forrentet bedst muligt, peger på, at bankkrisen også kan udnyttes positivt:

- Det er for tiden muligt at få sin overskudslikviditet forrentet med op til tre procent, selvom man kun skal binde den i kort tid, og det er en indtjening, der er værd at tage med, siger han.

Læs også: Gode råd om ny bank