Del : SMS
Berlingske Business

Revisorer hylder det korte regnskab

pix-regnskab

Talknuserne i Novo Nordisk bliver hædret af revisionshuset PWC, der giver den danske medicinalgigant årets regnskabspris. En af hovedbegrundelserne er Novo Nordisks evne til at fatte sig i korthed.

Artiklen fortsætter under annoncen
De danske C20-årsrapporter er blevet for lange og for knudrede. Det mener revisonskæmpen PWC, der nu sætter sejlene ind på at opdrage de store børsnoterede selskaber til noget andet.

I den forbindelse er den såkaldte C20 Regnskabspris blevet stiftet, og i år går den til Novo Nordisk.

Parametre som performance og opfølgning på udmeldte forventninger - samt åbenhed om risici - er en del af bedømmelsen, men kravet om at ramme et "fyldestgørende"niveau, når det kommer til informationsniveau og overskuelighed har været afgørende. Det er den såkaldte 'cutting clutter' (skær rodet væk), der er tale om.

På trods af at det måske lyder usædvanligt, at et revisionsselskab ikke sætter mængden af informationer og tal højest, er baggrunden faktisk seriøs nok, forklarer Henrik Steffensen, partner i PWC.

”Hvis man ikke ønsker at informere om visse forhold er der groft sagt to muligheder. Enten kan man lade være med at sige noget, eller også kan man sige så meget, at informationerne drukner i hinanden. Det er den sidste mulighed, vi forsøger at minimere ved at sætte fokus på 'cutting clutter'," siger han i forbindelse med offentliggørelsen af prisen.

Og det er her, at Novo Nordisk årsregnskab imponerer, forklarer Ole Steen Andersen, professionelt bestyrelsesmedlem og medlem af dommerkomiteen.

”Novo Nordisk har formået at lave en årsrapport, der fokuserer på det væsentlige. Årsrapporten er veldisponeret med stor fokus på resultater og strategi. Den er blandt de bedste på alle tre temaer og klart det bedste eksempel på 'cutting clutter'," siger han.

Det er Lars Green, direktør for corporate finance, der modtager prisen til Novo Nordisk. Han fortæller, at medicinalselskabet arbejder målrettet på at gøre sine årsrapporter så korte og præcise, som rammerne nu en gang tillader.

"Vi forsøger hvert år at disponere fornuftigt, og der er da helt klart ideer til langt flere sider end det, der kommer med. Det er udtryk for en reel prioritering, når vi sender de her rapporter på omtrent 100 sider ud," siger Lars Green til Berlingske, der trods fokus på "korte" rapporter dog ikke tror, at der kan skæres ret meget mere:

"Der er jo nogle lovpligtige rammer, som vi skal leve op til, og det fylder i sig selv. Det holder vi op i mod det, vi gerne vil fortælle 'frivilligt'. Det er nok svært at komme længere ned i forhold til den nuværende længde."

PWC foretog tidligere på året en undersøgelse, der viste, at sidetallet i C20-selskabernes årsrapporter steg med seks procent i perioden 2009 til 2011. Det er andet år i træk, at PWC uddeler prisen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere