Der er ingen grund til at blive forarget over, at bestyrelserne får flere penge, mener professor ved CBS, Steen Thomsen.
21. november 2009, 07:45
Det ligger i tidsånden. Når krybben er tom, så bider hestene. Det er så let at lade janteloven råde i Danmark, specielt nu i en finanskrise, siger Steen Thomsen, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, da han får spørgsmålet: Er det rimeligt, at bestyrelserne får flere penge nu hvor der er krise.
For han er ikke i tvivl.
”Det er rimeligt, at bestyrelseslønningerne stiger i de største danske børsselskaber – også med seks procent,” siger han.
Lønningerne til bestyrelsesmedlemmerne er steget det seneste regnskabsår med seks procent, viser en undersøgelse, Berlingske Business bragte i denne uge fra konsulenthuset PricewaterhouseCoopers.
Og det selv om krisen netop nu buldrer derudaf.
”Det er logisk nok. Direktørlønningerne er også steget i samme periode. Desuden er det blevet mere vanskeligt at være bestyrelsesmedlem,” siger Steen Thomsen.
”Hvis du vil tale om moral, så find en præst. Det at udføre bestyrelsesarbejde er blevet en mere vanskelig opgave, som kræver mere. Det kan være en del af forklaringen på, at lønningerne stiger selv om der er krise,” siger Steen Thomsen, der mener stigningen er udtryk for et signal om at et bestyrelsesjob i en børsnoteret virksomhed er kommet op i en anden kaliber.
Danske Bank-formanden Alf Duch-Pedersen får blandt andet et formandshonorar på en million kroner. Et beløb, der ifølge Steen Thomsen er rimeligt.
”Hvis en direktør skal have fem-seks mio. kroner, så passer det fint med, at en bestyrelsesformand får en mio. kroner,” siger han.
Ud over at bestyrelsesarbejdet er blevet mere krævende, har det danske lønniveau for danske bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede virksomheder været i underkanten af, hvad de ligger på i udlandet. Beløbet kan ifølge ham ganges med fire, hvis der er tale om samme arbejde i USA og selv i England og Sverige er beløbet højere.
”Høj løn berettiger høj nytteværdi. Det skal ikke undervurderes, at der med lønnen følger et stort ansvar. Bestyrelserne skal også levere varen, særlig når de får en høj løn” siger han.
Selvfølgelig kan der være ekstremer. Selv om direktørlønningerne også er steget er det ifølge Steen Thomsen ekstremt, når der på forsiden af Sunday Times er en rubrik, hvor der står. ”Jeg udfører Guds arbejde”. Artiklen er et portræt af topdirektør, Lloyd Blankfein fra i den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, der er en af de største investeringsbanker i verden. Mens Blankfein smiler, siger han, at han hæver 260 mio. kroner i løn.
”Jeg er ikke forarget, men det er vanskeligt at sidde på den moralske høje hest og samtidig hæve så højt et honorar, ikke mindst fordi banken også har fået offentlig støtte,” siger Steen Thomsen og tilføjer: ”Det var dumt sagt af Lloyd Blankfein.”
Læs artiklen i Sunday Times her.

































