Staten kan i fremtiden tvinge private pakke- og postfirmaer til at aflevere en del af deres overskud til det statsejede Post Danmark.
18. november 2010, 06:17 – opdateret 18. november 2010, 06:23
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
For at sikre postudbringning til alle landets husstande seks dage om ugen har et flertal i Folketinget planer om en ordning, som kan tvinge private virksomheder til at betale regningen, hvis Post Danmark ikke selv kan skabe økonomi i den landsdækkende pakkedistribution.
Muligheden for at opkræve strafbetaling hos Post Danmarks konkurrenter fremgår af en ny lov, som Folketinget førstebehandler i dag. Udspillet skaber stor vrede hos både Dansk Erhverv og en række af landets transportvirksomheder, som i dag konkurrerer frit om udbringning af pakker.
Med udspillet vil politikerne tage højde for både et EU-krav om fuld liberalisering af postmarkedet, hvor Post Danmark har eneretten til breve under 50 gram mod en befordringspligt til alle danske husstande, og til den økonomiske udvikling i statens postselskab.
Netop Post Danmark er under økonomisk pres, fordi antallet af breve falder hastigt. Derfor har VK-regeringen indgået et forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale.
Dansk postomsætning under pres
Det indebærer, at Post Danmark fortsat skal sikre postservicen med udbringning seks dage om ugen i hele landet. Til gengæld gennemføres en række stramninger. Og det kan også få betydning for pakkeområdet, hvor Post Danmark dyster med private virksomheder.
Dansk Erhverv, som organiserer en række af pakkevirksomhederne, siger om den sitaution:
»Det er helt uacceptabelt, at postloven udløser en risiko for, at alle pakkedistributører fremover skal bidrage økonomisk til Post Danmark. Det medfører en betydelig risiko for at skade en mangeårig velfungerende konkurrence på pakkedistribution,« siger markedsdirektør Martin Aabak, Dansk Erhverv.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten