Krav fra Skat sender stort hotel- og konferencecenter på tvangsauktion, efter det to gange tidligere er gået konkurs.
2. september 2011, 13:23
Det gamle hotel- og konferencecenter SiD-center i Sundby vedd Nykøbing Falster er sendt på tvangsauktion efter krav fra Skat, skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Det er en af Lolland-Falsters markante ejendomme, der dermed den 14. september klokken 14.15 i Retten i Nykøbing F kan få ny ejer.
De over 4.600 kvadratmeter bygninger blev i sin tid opført og drevet som SiD Energicenter, men da fagforbundet opgav driften, blev de købt af islandske investorer med henblik på hoteldrift.
Læs også på evb.dk:
Konkurs-klokkerne ringer forude
I 2007 åbnede Sam Hotels med tilknyttet weelness-afdeling og masser af medarbejdere, det endte med et par par konkurser og ganske hurtigt skiftende ledelser.
- Tvangsauktionen sker på foranledning af krav fra Skat, fortæller advokat Søren Lorentzen, Advodan Maribo, som ifølge den lokale avis har begæret tvangsauktionen ved retten i Nykøbing.






























































