Rønne Havn fik 30 procent flere gæster fra krydstogtskibe i 2009 end året før.
3. august 2010, 10:31
Selv om langt de fleste skibe lægger til kaj i København, så skæpper det hastigt voksende antal krydstogtturister også godt i kasserne i adskillige havnebyer i provinsen.
I 2009 havde Rønne Havn besøg af små 22.000 krydstogtgæster - en fremgang på 30 procent fra 2008.
Det beretter DR's regionalstation P4 Bornholm.
Krydstogtkajen på klippeøens hovedhavn blev indviet i 1993, og dengang var der udbredt skepsis over, om investeringen kunne betale sig.
- Med krydstogtskibene og de andre skibe, som benytter kajen, er der en meget fornuftig økonomi i projektet, udtaler havnedirektør Hans Kümler.
Turistorganisationen Visit Denmark vurderer, at krydstogtturisterne på Bornholm skaber en lokal omsætning på fem millioner kroner.
Siden 1998 er antallet af krydstogtskibe fordoblet, og antallet af turister er endda blevet firdoblet i kraft af større skibe. I 2011 er der udsigt til yderligere fremgang for danske havne og især København, der er blevet et knudepunkt for rundrejser i Østersøen.
Læs flere artikler fra www.evb.dk om krydstogtturisme:
Ny krydstogt-rekord lurer i 2011
Krydstogt-turisme boomer i Danmark
Krydstogt-kaj på en kilometer på vej
Havneby fjerner støtte til jagt på lukrative krydstogter






























































