Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ø-kro genåbner efter konkurs

Lokale kræfter giver den krakkede Orø Kro en ny chance - fra starten med kort åbningstid, men fortsat med planer om en udbygning.

I januar lukkede Orøs eneste spisested, da Orø Kro Aps. gik konkurs, men nu fortsætter driften i regi af et nyt selskab, Hotel Orø Kro ApS.

Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Lørdag genåbnede kroen, som vil holde åbent fredag, lørdag og søndag indtil videre. Planen er at holde åbent hele ugen fra april eller maj, når øen med 1000 beboere og 1200 sommerhuse fordobler indbyggertallet.

Som tidligere omtalt af ErhvervsBladet var kroen - ferieøens største arbejdsplads - i store problemer på grund af finanskrisen og som kunde i den kollapsede Roskilde Bank. Men i foråret 2010 gik lokale kræfter ind og kørte kroen videre. Driften led dog stadig kvaler, og i januar i år balancerede driftsselskabet på randen af konkurs.

Læs fra evb.dk:

Ø-kro på randen af konkurs

 Lokale ildsjæle redder ø-kro

Allerede ved redningsaktionen sidste forår var der planer om at renovere Orø Kro og bygge en ny fløj med værelser. I første omgang er krostuen og enkelte værelser ifølge Holbæk Amts Venstreblad blevet malet, og planen er fortsat at gennemføre en udvidelse og omfattende ombygning med støtte fra Væksthus Sjælland.

 




Markedet lige nu