Ny ejer redder eks-boksers hotel

Det hotel i Vejle, som den tidligere mesterbokser Hans-Henrik Palm blev tvunget til at sælge, drives nu videre af ny ejer, som har tilbagekaldt alle fyringer.

NorCap Gruppen overtager Hotel Australia i Vejle så hotellet kan drives videre, skriver nyhedsbrevet Takeoff.dk.

Dermed er alle fyringer er tilbagekaldt efter, at banken tvang den tidligere ejer til at sælge og driftskontrakten med den norske hotelkæde Care Hotel samtidigt udløb.

Sendt i gulvet af Hans-Henrik Palm

Fra i dag, 1. september, overtager NorCap Gruppen så driften af det 11 etager høje hotes 102 værelserl.

Samtidig er der indgået betinget aftale om køb af ejendommen, som de seneste år har været ejet af en den københavnske ejendomsinvestor og tidligere mesterbokser, Hans-Henrik Palm, der har tabt formuer på fejlslagen ejendomsspekulation.

Det er tanken, at Hotel Australia driftsmæssigt skal tilknyttes en af de større hotelkæder indenfor 1-2 år.

Læs også:

Hans-Henrik Palm sender hotel i krise

Ramt af turbulens

- Care Hotels har gjort en stor indsats for Hotel Australia, men hotellet lider af eftervirkningerne fra en turbulent periode. Vi glæder os til sammen med hotellets medarbejdere og chef at give hotellet en ny fremtid i et stabilt og langsigtet ejerskab, siger direktør Jens Winther, en af de fire ejere af NorCap Gruppen.

Gruppen har ejerinteresser i ejendomme i Danmark og Sverige, herunder hotelejendomme med i alt ca. 1.000 værelser. Blandt NorCap’s projekter er et hotel på 230 værelser under opførelse i Århus centrum.

Norske Care Hotels driver også Park Inn-hotellet i Kastrup. Selve Park Inn-hotelbygningen ejes af den norske Wenaas-gruppe med milliardæren Lars Wenaas i spidsen. Han ejer endvidere bygningen med Scandinavia-hotellet i København, der har planer om at blive Danmarks største med en næsten fordobling til ca. 1.000 værelser.

 



Markedet lige nu