Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nordmænd tager magten i Danmarks ældste kapitalfond

Dansk kapitalfond er kommet på norske hænder, da danske investorer er købt ud.

En række danske investorer er købt ud af Dansk Kapitalanlæg, der er Danmarks ældste endnu eksisterende kapitalfond.

Det skriver dagbladet Børsen mandag.

Det er norske Argentum, som sammen med den nuværende ledelse overtager 75 procent af aktierne. Samtidig skifter fonden navn til DKA Capital.

Læs også: Nordens største kapitalfond klar til at købe dansk

Nordea Liv & Pension og Danica Pension bliver som investorer. Men Argentum og den nuværende ledelse køber de øvrige ejere ud. Det er Danske Bank, ATP, LD, PFA og Augustinusfonden, som forlader fonden.

Dansk Kapitalanlæg blev skabt i 1984 og var i 2005 gennem et omfattende generationsskifte, som også førte til en afnotering fra børsen. Siden har fonden ryddet op i den portefølje, som blev arvet fra den tidligere ledelse. Det har betydet, at ikke mindre end 175 virksomheder er solgt fra.

Læs også: Kapitalfonde dropper Danmark

I dag ejer fonden fem selskaber og har et kapitalgrundlag på omkring 1 mia. kr.

Argentum er finansieret af den norske stat og har omkring 7,5 mia. kr. under administration.

Læs også: Kapitalfonde vil opkøbe mindre succes-virksomheder

 




Markedet lige nu