Den tidligere landsholdsspiller, Stig Tøfting, er gået i gang med at afvikle et af sine firmaer, der har drevet handel samt investeringer. Firmaet har hul i pengetanken og millionunderskud efter større tab.
12. august 2011, 09:24 – opdateret 12. august 2011, 09:43
Den tidligere fodboldstjerne, Stig Tøfting, må indkasserer et større millionsmæk i et af sine selskaber.
Det viser det dugfriske regnskab for Investeringsselskabet af 1/12 2000 Aps, hvor Stig Tøfting selv er direktør, og hvis væsentligste aktiviteter ifølge selskabsrapporten er investering og handel.
Regnskabet viser et underskud på 1,7 millioner kroner, hvilket får revisionsselskabet til at hæve pegefingeren i sin påtegning af regnskabet:
- Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet har tabt mere end 50 procent af anpartskapitalen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar, såfremt bestemmelserne i selskabslovens paragraf 119 ikke iagttages, skriver den statsautoriserede revisor Arne B. Jepsen.
Læs også på evb.dk:
Tøfting trækker penge ud af sit værtshus
Fodbold-gudernes fede forretninger
13 kendte der scorer kassen
13 kendisser i økonomisk nedtur
Underskuddet på 1,7 millioner kroner kommer, efter der det foregående år var et overskud på 270.000 kroner.
Underskuddet har således knockoutet Stig Tøftings pengetank i selskabet, der fra at have været på 1,4 millioner kroner nu er gået i minus med næsten 300.000 kroner.
Den tidligere landsholdsstjerne forklarer, at det er tab på tilgodehavender, der er skyld i det store underskud, og at han nu vil afvikle firmaet:
- Selskabets resultatsopgørelse for 2010/2011 udviser minus på 1,65 millioner kroner, dette skal dog ses i betragtning af, at selskabet er under afvikling, og der har været større tab på tilgodehavender, skriver Stig Tøfting.
Du kan dog også her læse om en lang række andre kendtes forretninger med mere eller mindre succes, som ErhvervsBladet tidligere har skrevet om:
12 kendte med succes i forretningen
8 kendte med mindre succes i firmaet
11 kendisser der blev fældet af skattefar
9 konkursramte kendisser






























































