Berlingske Business
LIVE
11:45 Tesla-topchef advarer om robotvåben

Københavns indsats for at inddæmme skybrud skal omsættes til eksport

Københavns første klimasikre byrum
Københavns første klimasikre byrum, Tåsinge Plads på Østerbro, der skal kunne håndtere fremtidens ekstremregn med grønne løsninger. Foto:

Hovedstadens forsyningsselskab, Hofor, har hevet en ti år gammel lovbestemmelse frem for at få gang i eksporten af vand- og klimateknologi til udenlandske storbyer, der er truet af oversvømmelser.

København og omegn er blevet en international rollemodel for, hvordan en storby kan sikre sig mod skybrud og oversvømmelser og tilpasse sig klimaforandringer.

Nu samles viden og ekspertise inden for udvikling af og drift af løsninger til klimatilpasning i et ny innovativt eksportsamarbejde, som er blevet døbt CALL Copenhagen. CALL står for Climate Adaption Living Lab.

18BUSdtu-180904.jpg
For abonnenter LÆS MERE : DTU-satsning på iværksætteri giver pote

Bag samarbejdet står Københavns Kommune og Region Hovedstaden sammen med Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, og landets største spildevandsselskab Biofos, som driver flere store renseanlæg omkring København.
På sigt er planen at etablere et offentligt-privat selskab med Hofor og Biofos som minoritetsaktionærer og private virksomheder som hovedaktionærer.

»I dag har vi samlet en meget stor ekspertise i skybrudssikring, klimatilpasning og grønne løsninger i København. Vi har investeret rigtig meget i vand og klima, og udenlandske storbyer kommer til os for at få inspiration til, hvordan de kan løse deres problemer. Vi vil gerne kunne bruge den erfaring og omsætte den til forretning og eksport. Det vil kunne gavne både forsyningsselskaberne og private virksomheder inden for vandbranchen,« siger Ole Larsen, nyudnævnt leder af CALL Copenhagen.

I første omgang får CALL Copenhagen kontor i forbindelse med Hofors Energi og Vand Science Center ved Damhussøen, og opgaven bliver i den første tid at indsamle erfaring og forsøge at koordinere nogle af de flere hundrede klimatilpasningsinitiativer, som Københavns Kommune er i gang med.

430693804.jpg

Samtidig skal CALL Copenhagen være med til at sikre, at andre kommuner og forsyningsselskaber kommer hurtigt og effektivt i mål med klimatilpasning ved at skabe systematisk overblik over de løsninger, der virker.

“Først om nogle år forventer vi at etablere et egentligt selskab, med Hofor, Biofos og private virksomheder som aktionærer. Vi ser mange forskellige muligheder for at omsætte den viden og erfaring, vi ligger inde med til forretning,” siger Ole Larsen.

Et af målene er, at kunne eksportere viden og know how om klimatilpasning, men også at kunne tilbyde færdige pakker med nogle af de skybrudsløsninger, der er blevet afprøvet med succes i København, til andre storbyer, fra projektering til leverance af de konkrete pumper og betonrør.

Den ambition rammer lige ind i den såkaldte “Vandvision”, som Dansk Industri sammen med DANVA, Dansk Miljøteknologi og Miljøministeriet for to år siden udarbejdet. Her er målet af fordoble vandbranchens eksport af løsninger og teknologi fra de nuværende 15 mia. Kr. tl 30 mia. kr. og skabe 4.000 nye arbejdspladser.

26BUSPix-Grundfos-Afrika-20.jpg

Et andet mål er, at bruge den omfattende erfaring Hofor og Biofos ligger inde med, når det gælder drift af vandforsyning eller renseanlæg til at sælge driftsløsninger til andre store byer.

Hofor og Biofos er begge privatiserede udgaver af offentlige forsyningsselskaber og er derfor pålagt en række restriktioner, når det handler om at bevæge sig ind i konkurrencen med private virksomheder, ligesom selskaberne som udgangspunkt ikke må anbefale udenlandske storbyer bestemt danske leverandører, når de kommer og ønsker en løsning, som den København bruger.

Kommunen, regionen og de to forsyningsselskaber har imidlertid fundet en ti år gammel bestemmelse i vandforsyningsloven frem. Den åbner mulighed for, at forsyningsselskaber kan etablere et joint venture, et såkaldt 40-60 selskab, og ad den vej få mulighed for at sælge sine ydelser.

“Planen er på sigt, at etablere et selskab, hvor Hofor og Biofos ejer 40 pct. af aktierne, mens relevante private virksomheder, f.eks. rådgivende ingeniørselskaber, ejer de resterende 60 pct. På den måde vil vi kunne sælge vores løsninger til udlandet,” siger Ole Larsen.

Der er endnu ikke sat navne på potentielle private medinvestorer.

Det vil i givet fald kun være anden gang siden på ti år, at forsyningsselskaber benytter sig af muligheden. Det hidtil eneste 40-60 selskab blev etableret i 2011 af Vandcenter Syd og det rådgivende ingeniørfirma Envidan. Det hedder DanAqua og har hovedkontor i Grindsted. Ifølge det seneste årsregnskab har DanAqua ikke haft nogen omsætning i 2016, som endte med et beskedent underskud på 154 kr. Selskabet forventer øget tilgang af opgaver i Malaysia og Indonesien i løbet af 2017.

Københavns Kommune lavede som én af de første storbyen i verden for et par år siden en egentlig skybrudsplan, som omfatter hele byen. Den betyder, at vandet fra fremtidige skybrud skal ledes til havnen, og ikke gennem kloakkerne, som ikke kan håndtere de store mængde regnvand.

Mads Nipper

Skybrudsplanen koster op mod ti mia. kr., og arbejdet vil først være færdig ti 2035. Planen omfatter op mod 300 forskellige initiativer.

Ifølge Københavns Kommune er det storkøbenhavnske område førende i verden, når det gælder klimatilpasning både inden for traditionelle og naturbaserede løsninger, og Storkøbenhavn står allerede for 50 pct. af al eksport og modtager omkring 85 pct. af alle udenlandske investeringer på området.

København samarbejder blandt andre med New York og Washington om udveksling af viden og erfaring om skybrudsløsninger og sikring mod oversvømmelse.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen