Del : SMS
Berlingske Business

Karoly Németh: Derfor går jeg hårdt efter Kim Vibe-Petersen

Karoly
Der er en god forklaring på, hvorfor Karoly Németh går hårdt efter Kim Vibe-Petersen. Foto:

Németh førte som ung anklager hos Bagmandspolitiet en straffesag mod kaffekongen og hans far, Preben Vibe-Petersen, som begge blev idømt to års fængsel for groft skattesvig i 1981. »Jeg ved, hvad han kan producere,« siger Németh.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er en bestemt årsag til, at advokat Karoly Németh er gået usædvanligt hårdt til kaffekongen Kim Vibe-Petersen i en aktuel voldgiftssag.

Berlingske fortalte i tirsdagsavisen, at Advokatnævnet har idømt Németh en bøde på 60.000 kroner, fordi han angiveligt har tilsværtet, politianmeldt og forsøgt at få politiet til at ransage Kim Vibe-Petersen. Sagen vedrører en voldsgiftsstrid mellem kaffekongen og en anden velhaver, Pandora-rigmanden René Sindlev.

Ifølge Karoly Németh var han som ung ansat som anklager hos Bagmandspolitiet, hvor han førte en straffesag mod Kim Vibe-Petersen og hans far, Preben Vibe-Petersen. Far og søn blev først i byretten og siden i landsretten idømt bøder og to års fængsel for groft skattesvig i 1980 og 1981.

Kim

»Når jeg anbefalede politiet at gennemføre en ransagning, var det, fordi jeg var Bagmandspolitiets anklager mod Kim Vibe Petersen og hans far i Bagmandspolitiets første betydelige skattesag, hvor de to blev idømt en meget alvorlig fængselsstraf. Under sagen opdagede jeg, hvad Kim Vibe Petersen kunne producere. Så inden jeg orienterede Kim Vibe Petersen og hans advokat om politi­anmeldelsen, ville jeg gerne have, at politiet lige tjekkede, hvilke bilag der nu fandtes på hans adresse,« siger Karoly Németh.

Et lavt og usagligt niveau

Kim Vibe Petersen peger på, at skattedommen intet har at gøre med voldgiftssagen:

»Det er cirka 40 år siden, det skete – jeg var ca. 25 år gammel, nu er jeg 65, jeg har ikke nogen kommentarer, ud over at det er et meget lavt og usagligt niveau, Karoly Németh bevæger sig på, og det har intet at gøre med de anlagte voldgiftsager. Disse, herunder parterne, er i øvrigt undergivet fortrolighed, og jeg kan derfor slet ikke forstå, at Németh kan kommentere herpå,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Kim

Normalt undlader Berlingske at nævne straffesager, der ligger langt tilbage i tiden. Men fordi sagen nu knyttes til det aktuelle slagsmål mellem ejeren af Scanomat, Kim Vibe-Petersen, og Pandora-rigmanden René Sindlev, har avisen valgt at omtale den gamle sag.

Ifølge dommen fra Østre Landsret blev far og søn i 1981 idømt hver to års fængsel og bøder på tilsammen 3,4 millioner kroner for at have unddraget selskabsskatter for 500.000 kroner og indkomstskatter for tilsammen to millioner kroner fra 1975 til 1977 samt for at have forsøgt at fortsætte snyderiet i 1977.

Svindel via selskab i Liechtenstein

Kim og Preben Vibe-Petersen havde faktureret udenlandske indkøb og videresalg af fødevareautomater via et »postkasseselskab« i Liechtenstein.

En del af pengene blev udlånt via en schweizisk bank til far og søns fælles selskab i Danmark samt til indkøb af en Mercedes. Familiens selskab Scanomat er stiftet af faderen og er videreført af sønnen. Scanomat bogfører en egenkapital på 426 millioner kroner.

Ifølge landsretsdommen, som er optrykt i anonymiseret form i Ugeskrift for Rets­væsen, forsøgte de to at fortsætte snyderiet i 1977, men på grund af anholdelse og fængsling i begyndelsen af 1978 nåede Kim og Preben Vibe-Petersen ikke at indgive selv­angivelse for 1977.

q

Faderen Preben Vibe-Petersen nægtede sig skyldig og henviste til, at han ikke kendte til skuffeselskabet i Liechtenstein. Han blev støttet af sønnen Kim, som hævdede, at han uden faderens vidende havde udeholdt knap halvanden million kroner fra regnskaberne i deres fælles selskab og brugt pengene til private formål. Kim Vibe-Petersen hævdede dermed, at han gjorde sig skyldig i underslæb, men ikke skattesvig.

Men hverken i byretten eller i landsretten troede dommerne på den forklaring og idømte altså både far og søn to års fængsel og bøder på i alt 3,4 millioner kroner. Derudover skulle de to efterbetale unddragen skat på 2,7 millioner kroner.

Preben Vibe-Petersen, der i dag er 87 år, fastholder, at han intet kendte til selskabet i Liechtenstein: »Det var et firma, MDM Aktiengesellschaft, som min søn ejede 100 procent. Det var ikke mit firma, men jeg blev draget ind i det,« siger Preben Vibe-Petersen, som afsonede sin dom i fængslet i Horserød sammen med blandt andre Mogens Glistrup.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere