Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Juice-kongen lader unge arbejde gratis

Den succesrige juicekæde Joe & The Juices møder nu kritik for at være lidt for alternative: Unge arbejder nemlig gratis for at få et job i kæden.

Et ugelangt optræningskursus uden løn eller jobgaranti.

Det er virkeligheden for størstedelen af de unge, der ansættes hos den succesrige juicekæde Joe & The Juice, skirver Avisen.dk.

Den hurtigt voksende juicekæde blandt tre finalister i en erhvervskonkurrence udbudt af Magasinet Penge på Danmarks Radio og Ugebrevet Mandag Morgen.

Her belønnes vinderen for at gå alternative veje og eksperimentere med nye måder at skabe vækst på.

Læs også på evb.dk:

Det kører i juice for Joe

Juice-koncept rykker nordpå

Sund livsstil i storbyen

Men juicekædens rekrutteringsmetoder møder nu kritik for at være lidt for alternative, skriver Avisen.dk.

- Det er en grov udnyttelse af unge mennesker, der gerne vil have et job. Det er virkelig noget snavs, lyder det fra Ejnar K. Holst, der er forbundssekretær i LO.

Avisen.dk har været i kontakt med flere personer, som kan berette om lange, ubetalte oplæringsforløb som en del af ansættelsesproceduren hos Joe & The Juice.

Og af et brev, som juicekæden uddeler til deltagerne på firmaets oplæringsforløb, fremgår det klart, at de hverken er sikret løn eller job.

Læs også på evb.dk:

Iværksætter med sort bælte i juice på vej til USA

Direktør og stifter af Joe & The Juice, Kaspar Basse, finder kritikken urimelig.

- De (kritikerne red.) skulle hellere kigge på selve arbejdet og medarbejdertilfredsheden. I vores ambitioner om at skabe en attraktiv oplevelse har vi også skabt et højt omfang af glade medarbejdere, der ofte bliver her i flere år, siger han.

Læs ErhvervsBladets portræt af juicekonceptets bagmand Kaspar Basse Her


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu