Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Iværksætter vil udfordre politiet med køreprøver

Der er månedlang ventetid til politiets køreprøver, og derfor vil sjællandsk iværksætter have lov til at tilbyde prøverne.

I lokalområdet er der månedlang ventetid på køreprøverne hos politiet, og derfor vil Niels Rask, ejerleder i Vestsjællands Bilsyn i Slagelse og uddannet køreprøvesagkyndig, nu selv tilbyde de afgørende prøver.

Han har skrevet til justitsminister Lars Barfoed (K) for at få lov at assistere politiet med en opgave, som korpset ifølge Niels Rask har svært ved at magte. Det beretter DR's regionalstation P4 Sjælland.

- Det er helt urimeligt, at kørelærerne ikke kan drive deres virksomhed, og at eleverne skal vente måneder på at komme op til prøve, når jeg kan løse opgaven for dem, siger Niels Rask.

ErhvervsBladet har tidligere omtalt, at også andre virksomheder inden for bilsyn gerne vil have fingre i opgaverne med køreprøver.

I øjeblikket melder både Midt- og Vestsjælland samt Lolland-Falster Politi om månedlange ventetider på køreprøver, skriver P4 Sjælland i sin netudgave.

 




Markedet lige nu