Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fynsk kok går konkurs med sit selskab

Tre lærlinge har ikke fået løn svarende til en halv million kroner, så nu er kokkens gamle selskab erklæret konkurs.

Kokken Anders Granhøj, som driver Torvet i Svendborg, er gået konkurs med sit gamle selskab, No. 13.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Begæringen kom fra fagforeningen 3F. på vegne af tre lærlinge, der har omkring en halv million kroner tilgode i løn i det gamle selskab, oplyser konkursboets kurator, advokat Michael Meyn fra Advokataktieselskabet Knudsen, Guldbrandt og Partnere i Svendborg.

- De tre sager har været for Tvistighedsnævnet, og selskabet har tabt alle tre. Jeg skal have fat i kreditorerne, og så skal jeg se, om der er penge i selskabet. Men jeg tror det ikke. Der har været en bil og et vinlager, men det hele er solgt, og der er ingen aktiver tilbage, fortæller Michael Meyn til Fyens Stiftstidende.

Læs også på evb.dk:

Stjernekok med ny restaurant

Stjernekokke på glatis

Anders Granhøj understreger over for den fynske avis, at det er anpartsselskabet og ikke ham selv personligt, der er erklæret konkurs. Men meget mere har han heller ikke at sige:

- Jeg vil godt fortælle om det, men jeg har dårligt tid til det lige nu, lød det fra restauratøren, da Fyens Stiftstidende fangede ham.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu