Nye tal viser, at dansk turisme har mistet markedsandele til alle vore nabolande i løbet af den økonomiske krise. Hermed fortsætter det seneste årtis nedtur for dansk turisme, og Danmark går glip af store milliardindtægter. Eksperter giver dårlige rammebetingelser hovedskylden.
6. april 2010, 05:01
Tilbagegangen for dansk turisme skyldes langt fra kun den økonomiske krise, som både politikere og turismeorganisationen VisitDenmark jævnligt har udråbt som forklaringen på problemerne. Danmark har nemlig mistet markedsandele til stort set alle vore nabolande i løbet af krisen, og det sker tilmed efter en lang række magre år for dansk turisme.
Nye tal fra EUs statistikkontor, Eurostat, der har sammenlignet turismeudviklingen fra en lang række europæiske lande, viser, at Danmark oplevede et større fald i antallet af hotelovernatninger mellem sommeren 2008 og 2009 end stort set alle andre vesteuropæiske lande. De eneste undtagelser er miniputnationerne Liechtenstein og Malta, der fik endnu større tilbagegang under krisen.
Udsving i valutakurserne kan delvist forklare, at vi mister markedsandele til Sverige og Storbritannien, men det kan ikke forklare tabet af markedsandele til f.eks. Tyskland, Holland og Finland. Mens antallet af hotelovernatninger i Danmark faldt med 6,6 procent mellem sommeren 2008 og 2009, faldt det f.eks. med blot 1,4 procent i Holland, mens tyske hoteller oplevede en beskeden fremgang. EU-landene oplevede samlet et fald i antallet af overnatninger på 3,2 procent - hovedsageligt trukket ned af en række kriseramte østeuropæiske lande.
Eksperter fremhæver, at tallene især er bekymrende set i lyset af udviklingen de foregående år. Konsulenthuset Copenhagen Economics er tidligere nået frem til, at Danmark i perioden 2000-2007 er gået to procent tilbage i internationale turistankomster, mens EU er gået 23 procent frem.
Alvorlig krise
Seniorøkonom i Copenhagen Economics, Claus Frelle-Petersen, der har stået bag flere omfattende rapporter om dansk turisme, mener, at dansk turisme befinder sig i en krisetilstand, der skal tages meget alvorligt.
»Tallene er ikke til at løbe fra, og der er ingen let vej ud af krisen for turisterhvervene.
Meget tyder på, at forklaringen på, at dansk turisme mister terræn, har at gøre med både dårligere rammebetingelser end vores nabolande, markedsføringen og utilstrækkelige attraktioner,« siger han.
Leder af Center for Turisme og Kultur på Handelshøjskolen i København, Lise Lyck understreger, at rammevilkårene i Danmark er dårligere end alle de lande, vi almindeligvis sammenligner os med.
»Her er det især hotelmomsen, der adskiller os fra andre lande, og det er blevet værre, efter at mange andre lande har sat momsen for hotelydelser ned,« siger hun.
Både Lise Lyck og Claus Frelle-Petersen peger på, at virksomheder i dag kun kan fratrække en fjerdedel af momsen ved hotelbesøg, forretningsmiddage og konferencebesøg i Danmark. I stort set alle lande omkring os kan erhvervslivet derimod trække hele momsen fra, og vores nabolande har hermed en stor konkurrencefordel i kampen om at tiltrække erhvervsturister.
Der tegnede sig en overgang sidste sommer et flertal i Folketinget for at ændre momsreglerne, men store underskud på statsbudgettet fik siden begge sider i Folketinget til at trække i land. Lise Lyck undrer sig over, at politikerne ikke gør noget mere for dansk turisme.
Mere politisk fokus
»Nu har vi tabt terræn i over ti år, og det er et klart signal om, at der skal ske ændringer. Hvis dansk turisme ikke får mere politisk fokus, vil vi fortsat tabe markedsandele,« siger Lise Lyck.
Mens politikerne har afvist at gøre noget ved de udgiftstunge dele af rammevilkårene, har regeringen dog fremlagt et lovforslag, der skal sikre en mere stringent markedsføring af Danmark. Lovforslaget vil gøre VisitDenmark til en ren markedsføringsorganisation, der ikke længere skal fokusere på udvikling af turistdestinationer. Disse opgaver kommer til at ligge hos regionerne, kommunerne og branchen selv. Samtidig skal VisitDenmark stå i spidsen for en øget koordinering af markedsføringen fra de forskellige aktører, så budskaberne ikke stikker i alle retninger.
Regeringens lovforslag betegnes af både eksperterne og branchen selv som et skridt i den rigtige retning, der dog langt fra er nok til at vende udviklingen.































































