Hotellet er en del af ejerens personlige konkurs, hvor andelkasse har over fem millioner kroner i klemme.
27. august 2010, 11:02
Agger Badehotel er konkurs, hvor Merkur Andelskasse har 5,2 millioner kroner i klemme, skriver Nordjyske.dk
Skifteretten behandlede konkursen torsdag formiddag, hvor konkursen er en del af ejeren Lilian Clausens personlige konkurs, der blev begæret af Andelskassen Merkur, som har gjort det millionstore krav gældende.
Skifteretten har ifølge den nordjyske avis indsat advokat Finn Bødstrup fra Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere i Aalborg som kurator, og han kollega Tommy Olesen fortæller, at man allerede torsdag har skiftet samtlige låse ud på hotellet, der har været lukket siden lørdag aften.
- Nu må vi sætte os ind i sagerne. Efter weekenden vil jeg skrive til alle kreditorer, og efter cirka fire uger forventer jeg at have et samlet overblik over alle aktiver og passiver i boet, siger Tommy Olesen til Nordjyske.dk



























































