Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Afslørede illegal restaurant til 50-60 gæster

Skjult bag en kiosk har Fødevarekontrollens rejsehold afsløret ulovlig restaurant til 50-60 spisende gæster.

Fødevarekontrollen har på kort tid fundet og lukket to hemmelige restauranter i København, fortæller Nyhedsbureauet Newspaq.

Torsdag blev der således afsløret en restuarant bag i en kiosk på Ydre Nørrebro i København.

Bagerst i lokalet var der en halvskjult dør, men da den blev åbnet, åbenbarede der sig en restaurant med plads til 50-60 spisende gæster, fortæller nyhedsbureauet.

- Vinduerne i lokalet var blændet af, så man ikke kunne se restauranten ude fra gaden, forklarer Søren Kristensen til Newspaq.

Han er ansat af det specielle Rejsehold i Fødevarestyrelsen, der tager rundt og tjekker restauranters hygiejne og lignende forhold. Og Rejseholdet rykkede da også prompte ud, da Skat kunne meddele om fundet af den hemmelige restaurant.

"Det mest overraskende var, at selve lokalet og køkkenfaciliteterne var i fantastisk stand, og der var pinligt rent over det hele," fortæller Søren Kristensen.

Det er ifølge Newspaq  anden gang inden for kort tid, at Fødevarekontrollens Rejsehold afslører en smugrestaurant i København. Det andet ulovlige spisested er dog ikke helt så let at få bugt med.

- Den restaurant ligger i en beboelsesejendom, men hver gang vi har været ude at lukke den, genåbner de kort tid efter, og så får vi atter opkald fra beboere, der klager og lugtgener og larm. Desuden er folkene bag spisestedet ikke helt så forstående over for, at man skal have tilladelser til at drive den slags, fortæller Søren Kristensen til nyhedsbureauet.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu