Danmarks næststørste by vil ikke længere bruge penge på sit turistkontor og velkomstcenter
1. august 2011, 11:47
Danmarks næststørste by mister snart sit eneste eneste turistkontor, når organisationen VisitAarhus lukker sit kontor ved banegårdspladsen 1. september.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Stjernekokke skabte overskud i konkursrestaurant
Århus skal markedsføres som i 1940'erne
Turister bruger nettet
De penge, der bruges på at reklamere for Aarhus, kan bruges bedre andre steder, mener bestyrelsen i VisitAarhus, som har truffet beslutningen.
- Det koster rigtig mange penge at drive et velkomstcenter, og vi kan se, at de andre kanaler, vi arbejder med - herunder de elektroniske kanaler - benyttes mere og mere, siger han til Århus Stiftstidende.
"Modig" beslutning
Turismeekspert Lise Lyck fra CBS er ikke sikker på, at Aarhusianernes beslutning er gennemtænkt, og hun kalder med en høflig formulering beslutningen om lukningen for modig.
- Er det sådan man gør i Bergen og Gøteborg? Nej. Hvis jeg sad i Aarhus, ville jeg nok skele til, hvordan slags byer gør det, siger hun til avisen.
En anden ekspert peger dog på, at VisitAarhus kan have gang i noget helt rigtigt. Professor Henrik Halkier fra Aalborg Universitet, rejser således spørgsmålet, om hvor vidt turistkontorer i gammeldags forstand er det, der skal til for at trække flere gæster til byen.
- Måske er Aarhus i stedet for at begå et stort fejltrin i gang med at gå foran, lyder det fra professoren.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten