Fodboldklubben AaB venter fortsat underskud for hele 2010, efter at have realiseret et underskud på 34,9 mio. kr. i første halvår før skat.
31. august 2010, 07:43 – opdateret 31. august 2010, 08:10
- Resultatet for første halvår 2010 er dårligere end for samme periode i 2009, hvilket primært skyldes manglende indtægter fra fire UEFA Cup-kampe mod Deportivo la Coruna og Manchester City, to pokalsemifinaler mod Brøndby I.F. og fra pokalfinalen i Parken mod FC København. Endvidere er udviklingen i selskabet fortsat præget af vanskelige markedsforhold, forklarer AaB.
Dette resulterer i, at omsætningen er faldet til 51,8 mio. kr. fra 69,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Driftsunderskuddet er på 26,5 mio. kr. mod 16 mio. kr. i første halvår 2009.
Selskabets dårlige økonomi betyder, at egenkapitalen er skrumpet til 37,8 mio. kr. fra 147,4 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år.
AaB har indgået aftale om salg af to ejendomme, hvilket vil skæppe så meget i kassen, at den planlagte kapitaludvidelse udskydes til fjerde kvartal.
# Halvårsregnskab - AaB:
Mio. kr. H1 2010 H1 2009
---------------------------------------------------
Omsætning: 51,8 69,4
EBIT: -26,5 -16,0
Res. før skat: -34,9 -15,8
Nettoresultat: -34,9 -15,8
Egenkapital: 37,8 147,4
Balance: 209,8 293,9
#
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



























































