Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Safarirejser til Afrika

Node Image Upload safarirejse-til-afrika

Afrika er jordens andet største kontinent kun overgået af Asien målt på areal. At kontinentet er stort er der mange eksempler på blandt andet: På Ækvator er der fra Kenya i Øst og til det vestlige Afrika en længere distance målt i kilometer sammenlignet med distancen London – Vestafrika. Fra Cape Town i den sydligste del af Sydafrika og til Johannesburg i den nordlige del af Sydafrika er der godt 2.000 kilometer i fugleflugtslinje. Fra København til Paris er der godt 1.000 kilometer. Serengeti, én nationalpark i Tanzania, er ca. 14.000 kvadratkilometer; Danmark kun ca. tre gange så stort. Udover lange distancer er der også mange forskellige lande at rejse til. Landene fra godt og vel Ækvator og mod syd er dog de langt mest interessante i forhold til oplevelser, når der skal vælges hvilket land, du skal besøge i forbindelse med en safarirejse til Afrika.

Men med mange muligheder kan det være svært at vælge rigtigt i forhold til, hvilket land man ønsker at besøge i forbindelse rejsen til Afrika. Der er ligeledes en del udbydere af safarirejser i Danmark, så hvordan vælger man den rigtige rejse og det rigtige rejsebureau?

Først og fremmest er det vigtigt at forholde sig til de informationer man finder på de hjemmesider, der udbyder rejser til Afrika. Hav særligt distancerne i Afrika i mente. En ting er, at et hotel, en safarilodge eller et resort ser dejligt ud på hjemmesiden, men hvor langt er der fra overnatningsstedet til de oplevelser selve rejsen til Afrika er baseret på? Nogle safarilodges er placeret inde i selve reservatet eller nationalparken, hvilket klart er en fordel, da det er her dyrene opholder sig, og transporten hen til dyrene dermed kort (da de bogstaveligt talt bor lige udenfor indkvarteringen). Vælger man en indkvartering udenfor safariområderne, starter alle safarier med en transport hen til oplevelsen efterfulgt af safari og som afslutning kørsel tilbage til indkvarteringen. Det siger sig selv, at en indkvartering placeret uden safariområderne giver den rejsende langt længere transporttid og dermed væsentligt mindre tid til selve safarioplevelserne.

Kenya og Tanzania i Østafrika er anerkendt som verdens allerbedste safarilande. Masser af dyr, og en fantastisk variation af dyr målt på arter. Koncentrationen og variationen på dyr gælder året rundt. I Kenya og Tanzania har man også mulighed for at opleve den store dyrevandring, migration, hvor mere end 1,5 millioner gnuer, zebraer og gazeller vandrer fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya. I Uganda er der også mulighed for at rejse på safari samt også opleve både chimpanser og de udrydningstruede bjerggorillaer. I det sydlige Afrika har Sydafrika formået at markedsføre sig som et fantastisk safariland.

Det er det også, men Sydafrika er også så meget andet. Flere har givet Sydafrika betegnelsen ”hele verden i et land”, og der er noget om snakken. Fra safariområderne til Cape Town, måske verdens smukkest placerede storby. Garden Route, fra Cape Town i syd og videre mod nordøst ad fantastiske kyststækninger til Det Indiske Ocean. Natur når det er aller- allersmukkest. Dertil vinruterne, de dyrerige vådområder, Drakensbjergene, Blyde River Canyons, Gods window og meget, meget mere.

Cape Town i syd har modsat årstid af Danmark, altså er vores vintermåneder deres sommer, og målt i solskinstimer har Cape Town mere at byde på end f.eks. Gran Canaria. I det sydlige Afrika ses også Victoria Falls, Botswana og Namibia. Alle tre fantastiske seværdigheder, måske med vandfaldet Victoria Falls, Okavango-deltatet og Chobe i Botswana samt den nambiske ørken, Etosha National Park, og himbafolket i Nambibia som de mest kendte besøgsmål.

Langs Afrikas østkyst ligger Det Indiske Ocean. Et hav mellem Afrika, Østen og Australien og med fantastiske muligheder for enten afslapning eller aktive og spændende oplevelser. Varmest er Det Indiske Ocean på Ækvator, d.v.s. ud for Kenya og Tanzania. Her er havtemperaturen godt 25 grader året rundt. Temperaturen i havet ud for Cape Town i Sydafrika er noget køligere; en godt 7-12 grader. Ønskes en badeferie, enten som afslutning på en safarirejse eller som ”ren ferieform” er det oplagt at se nærmere på Kenyakysten, Zanzibar eller Seychellerne. Alle tre områder med fantastiske strande, koralrev, og skønne temperaturer i såvel luften som i havet. Generelt er tommelfingerreglen at et ophold koster mere, både for selve overnatningen men også i leveomkostninger jo længere væk fra Afrika man rejser.

Altså er Kenyakysten billigst, mens Seychellerne er dyrest. Derfor er det også vigtigt at overveje, hvad det er badeferien skal bruges til. Ren afslapning eller med mulighed for aktiviteter og oplevelser ? Havet ud for Cape Town er som beskrevet køligt. Det holder de store hajer rigtigt meget af. Har man derfor ønsket om at opleve f.eks, den store hvide haj, så er havet ud for Sydafrika det helt rigtige sted at rejse til. Udover hajer ses også store mængder af stimefisk og også – dog lidt afhængigt af årstiden - de store hvaler.

 

Med de mange muligheder for oplevelser og rejselande er det vigtigt at vælge den rigtige rejse. Det, der er den rigtige safarirejse for én rejsende, kan være helt forkert for en anden. Det er derfor vigtigt at indhente et tilbud tilpasset ønsker for indhold og i forhold til hvem, der rejser sammen. Bedsteforældre-generationen ønsker sjældent den samme rejse som de unge mennesker på 30-35 år, ligesom en børnefamilie oftest foretrækker indkvarteringssteder med swimmingpool, et værelse hvor familien kan overnatte samt et tempo for rejsen, der er lagt efter alderen på de rejsende.

 

Hjemmesider med egne beskrivelser af indkvarteringssteder, forskellige rejseforslag i forhold til alder, mix af de rejsende mm, er ofte baseret på, at medarbejdere og rejseledere selv har rejst i, og oplevet de lande der tilbydes, ligesom overnatningsstederne også har været benyttet af selskabets egne medarbejdere. Erfaringen hermed gør det derfor langt lettere i forhold til rådgivning omkring valg af den rigtige rejse. Er der derudover mulighed for at møde selskabet, der tilbyder rejserne på rejsemesser, til rejseforedrag eller på deres salgskontor, vil man på tomandshånd kunne tale sig frem til, hvad der er vigtigt i forhold rejsens indhold, så man sikrer sig, at safarirejsen til Afrika bliver den helt rigtige.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen