Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Vin-etiketter er som søkort

Et er et søkort at kunne forstå, et andet er et skib at føre. De fleste har det med vinetiketter, som med søkort.

Man kan godt læse dem, men kan ikke bruge det til ret meget i praksis.



I mange tilfælde er vanskelighederne bevidst

bragt i spil. For at få varen til at se bedre ud, eller for at få den til at ligne noget, som man allerede synes, at man

er bekendt med. Modsat er der en række fremragende vine, som gemmer sig bag luskede facader, som kun inderkredsen kan gnnemskue.



Nogle

vinetiketter er ligeså svære at læse som en græsk telefax. Andre er enkle og spartanske. Nogle er stilfulde

og andre folkloristiske som et sørøverkort. Umiddelbart afslører stil og design ikke, hvad der gemmer sig bag

etiketten. Man må studere teksten lidt nærmere. Og det kan nogen gange være svært, fordi guldtryk, bladløv

og små, fede trompettruttende englebasser ofte svæver forstyrrede rundt.



En kommerciel vin skal have en etiket, og

der er en række lovpligtige oplysninger, som skal stå der. Hvis man vil prøve at gribe det lidt rationelt an, skal

man følge en bestemt procedure, og helt undlade at lade sig påvirke af smukke illustrationer og glimmer-farver.



1)

Først skal man bestemme vinens oprindelse og om det er alm. konsumvin eller kvalitetsvin. Hvis etiketten kun henviser til et

land, er der rimelighed i at antage, at det drejer sig om en simpel konsumvin. Er den fransk står det "vin de table",

italiensk "vino da tavola", tysk "tafelwein". Kvalitetsvin er vin fra et bestemt område fra et bestemt land.

Etiketten vil tydeligt vise navnet på det bestemte område plus kvalitetskategorien. I Frankrig som appellation controlée,

VDQS eller Vin de Pays. I Italien som DOCG, DOC eller Vini Tipic. I Tyskland som Qualitätswein med eller uden prädikat.

Man må endelig ikke forveksle producentens adresse med vinens oprindelse.



2) Mængden skal angives i cl. Det vi kalder

en hel flaske er 75 cl. Nye slanke designflasker ligner en hel flasker, men indeholder måske kun 37cl eller 50 cl.



3) Alkoholindholdet

skal være angivet i % vol. Alkoholprocenten fortæller ikke noget om vinens kvalitet.



4) Årgangen - i EU må

konsumvin ikke angive årgang på etiketten. Når kvalitetsvine angiver årgangen, skal mindst 85% af vinen komme

fra pågældende år.



5) I Danmark skal man også på etiketten eller en oblat oplyse tilsætning af

tilsætningsstoffer sulfitter/ sorbater. Det er der i alle vine, så man kunne egentlig nøjes med at indrykke en

annonce i avisen en gang om året, hvor man fortæller, at man også i det kommende år vil brug svovl i vinfremstillingen.



Det

var de obligatoriske oplysninger. De må nogen gange finde sig i, at stå lidt i skyggen af store tomme ord og poesi, som

"Grand Vin", "Tradition", "Téte de Cuvée", Reserve og andre lignende superlativer, som bruges

med rund hånd. Ofte er det kun fyldeord. De skal stå i det rigtige sammenhæng for at have nogen betydning.



Angivelse

af druesort på etiketten er ikke obligatorisk. Det er ellers noget af det der fremhæves tydeligst på etiketterne

i dag. Mange køber "druen" frem for "geografi". Det er der sådan set mange gode grunde til. Derfor

har vi lavet en oversigt over de vigtigste druetyper og deres karakteristika.

De klassiske druer

For en generation siden

var der ingen som nævnte druen bag vinen. Jo måske lige i Alsace. Man købte Bordeaux, Bourgogne og Moselvin uden

at bekymre sig om, hvilke druer der stod bag. Det er den nye vinverden og først og fremmest californierne, der begyndte at

fremhæve druerne på etiketten. Ide''en slog hurtigt an, og nu gør alle det. Også i Frankrig, selv om de klassiske

vinområder nægter at følge moden, så ser man oftere og oftere, at druenavnet fremhæves.



Når

skikken er blevet populær, er det fordi druetypen er særdeles vigtig som smags-og kvalitetsgiver. Det er druen, der frem

for alt giver vinen dens duft, smag og karakter. Vinmageren kan intervenere og manipulere i forskellig retning, men druens sukker,

syre og aromabalance vil uvægerligt sætte sit tydelige fingeraftryk Bourgognebonden laver en fremragende mørk og

kompleks rødvin af Pinot Noir-druen. Hans kollega og næsten nabo i Champagne, laver af samme drue en skummende og elegant

hvid mousserende vin. Mennesket spille den afgørende rolle for resultatet.



Studier af forskellige druetypers forskellige

indvirken under forskellige forhold kaldes ampelografi. Resultatet af denne forskning betyder, at man i dag ikke bare sætter,

hvad som helst, hvor som helst. Selvfølgelig spiller gamle traditioner og lovgivningen en vigtig rolle. Særligt i Frankrig,

hvor der er skrappe regler for, hvad man må sætte og hvor. Der er ingen tvivl om at Riesling ville give flotte vine i

Loire, og Syrah i Bordeaux. Men det er bare forbudt.



Samme druesort findes i både gode og mindre gode kloner. Nogle kloner

give meget. Andre er klonet til at give lidt men godt. Det forklarer de store forskelle i samme druetype fra samme område. Fx

Bourgogne.



En god rød Bordeauxvin er altid blandet af tre eller fire forskellige druetyper. Cabernet Sauvignon giver vinen

rygrad og syre, Merlot''en blødhed og fylde osv.



I den nye vinverden kan man sætte hvad man vil, når man vil

og hvor man vil.



Generelt deler man druerne op i blå og grønne. Det vil sikkert falde de fleste lettere at sige

røde og hvide, røde til rødvin og hvide til hvidvin. Men for det første møder man en mængde

hvidvin, der er lavet på "røde" druer, og for det andet vil man sjældent, for ikke at sige aldrig møde

druer som er hvide, eller for den sags skyld røde. De er rent faktisk blå eller grønne.



Vi har her en lille

introduktion til de syv vigtigste druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling.



Loven

byder, at der skal være mindst 85% af den drue som angives i vinen. Nævnes to druesorter skal de tilsammen udgøre

85%, og den der står først, skal der være mest af.

Cabernet Sauvignon

Vinen er dyb mørkerød.

Med alderen får den en svag brunlig tone. Næsen har tydelig duft af solbær og vinene, der har fået fadlagring,

har lidt ceder og cigarkassetræ. Store Cabernet''er har foruden også lidt kaffe-og tobakskarakter. De oversøiske

Cabernet''er har lidt mynte i næsen. Smagen er rig, enkel, ren, markant tør, stringent og med tydelig garvesyre og en lang

vinøs eftersmag. Det er den ideelle vin til kødretter, hvor kødet skal have lov til at smage igennem.



Cabernet

Sauvignon regnes for den bedste rødvinsdrue, og derfor forsøger man sig med den i hele verden. Den har sin klassiske

storhed i Bordeaux, men får sjældent lov til at være alene, fordi den er hvad man kan kalde lidt endimensional og

kommer til at mangle noget i midten. I Bordeaux bliver



dette afhjulpet med blanding af Merlot, Cabernet Franc o.l. Udenfor Bordeaux

møder man Cabernet Sauvignon i Loire og i Sydfrankrig. I Loire er det ofte "fætteren" Cabernet Franc der er

tale om, når der henvises til Cabernet.



Cabernet Sauvignon er plantet i stor udstrækning i en række af østlandene og

er i de sidste to årtier blevet særdeles populær i både Nord-og Sydamerika, Sydafrika og Australien. I alle

andre lande eksperimenterer man med den. Der står kun ganske lidt i Spanien og Italien, og det er kun sjældent at vi møder

den som enkel-druevin herfra. Den blandes med deres lokale druestolthed til flotte vine som fx Cabernet/Tempranillo og Cabernet/Sangiovese.



En

klassisk Cabernet Sauvignon har et stort lagringspotentiale. De største af dem er Grand Cru Classévinene fra Bordeauxs

venstre bred (Médoc og Graves) og top producenterne fra Napa i Californien. Den store forskel på klassisk europæisk

Cabernet Sauvignon og oversøiske er at sidstnævnte optræder som lidt fyldigere med mindre rå garvesyre.

Merlot

I

glasset er det en flot, mørk vin, men aldrig helt så dyb som en Cabernet Sauvignon. Duften er derimod meget mere kompleks

med sødmefuld, saftig frugt lidt blommer og lidt urter. Smagen er, når den er bedste, næsten kødfuld med

dæmpet garvesyre og undertoner af krydderier og blommesyltetøj. Det er vin som skal på bordet til kødretter,

hvor saucen spiller en afgørende rolle.



Merlot er den mest plantede drue i Bordeaux, og den har bredt sig til det meste

af Sydfrankrig. Den er også populær i Italien (hvor den ofte er forholdsvis let og frisk), i Østeuropa, i Sydafrika

og især i Nord-og Sydamerika. I Chile giver Merlot''en fine, fyldige og elegante vine. I Californien fyldig og kraftige vine.

På et tidspunkt var Merlot den mest populære drue i Californien, fordi den var venlig og imødekommende, og fordi

man syntes, at man fik en masse vin for pengene. Alle producenterne havde travlt med at få plantet Merlot. Man overså,

at den ikke var lige så let at arbejde med som mange andre druer. Den modnes tidligt og er derfor udsat for frostskader i kølige

egne. Druernes tynde skin angribes let af råd.



Druerne er ret små, men der er mange af dem og hektarudbyttet er

stort. Det kan let give problemer med en lidt "sjasket" vin, som virker tyndbenet, selv om alkoholprocenten er høj

nok. Denne type laves stadig (i alle Merlot-lande), så man skal altid smage før man køber mere end én flaske

Merlot. De bedste Merlotvine kommer fra Pomerol, hvor druen optræder helt på egen hånd. Top Merlot''er findes også

i Sonoma og Napa i Californien.

Pinot Noir

Selv om navnet antyder noget mørkt og sort, så er vinene ret lyse.

I den rubinrøde farve vil man altid kunne fornemme et nærmest teglstensrødt skær. Dybden i farven afhænger

lidt af hvor lang tid skallerne har ligget sammen med mosten, og hvor megen sol der har været det pågældende høstår.



I

gamle dage talte man om, at en Bourgogne Pinot Noir duftede af stald og mødding.



Man troede, at det var jord og drue

i forening, som gav denne karakter, men har nu fundet ud af, at årsagen var urene fade. En ung Pinot Noir skal have en frisk

duft af hindbær og ribs, og så skal der være en varm næsten sødlig druesødme og bare en anelse

våd skovbund. Smagen skal være intens og fyldig med et strejf hindbær og viol, lidt champignon og lidt "efterår".



Der

findes to typer; den lette og fugtagtige Pinot Noir, som skal serveres til fjerkræ og lyst kød, og så den store

klassiske, intense og komplekse Pinot Noir, som er fornem til vildt.



Pinot Noir er Bourgognes traditionelle drue, og ingen tvivler

på, at den har sin oprindelse på skråningerne omkring Beaune. I Tyskland kendes druen som "Spätburgunder"

eller "Blauburgunder" og i Italien som "Pinot Nero".



Pinot Noir er en tidligt moden drue, og den gør

sig bedst, når den står i rimelig kølighed og i en varm jord (stenet og grusset). Det er disse betingelser som

giver den klassiske og fornemme karakter. Står den for varmt vil den miste sin sprøde frugt, og i stedet komme tæt

på noget, som ligner blommemamelade.



Til franskmændenes store tilfredshed har det vist sig, at Pinot Noir kun nødigt

giver noget der er værd at tale om i andre landet. Det er en vanskelig drue at arbejde med. Også i Bourgogne, hvor Pinot

Noir''en får lov at lægge krop til alt for megen ligegyldig vin. Men når det er sagt, er der heller ingen tvivl om,

at Pinot Noir har de største meritter i Bourgogne.



Når den er bedst, er der ingen andre vine, som overgår

den. Men man skal bare så gruelig meget ondt igennem, inden man får den flaske som viser storheden. Oregon og Californien

er kommet godt med. De bedste af dem er flotte.



På New Zealand, hvor køligheden giver Pinot Noir gode grobetingelser, oplever

vi flere og flere eksempler på, at druen trives godt uden for Bourgognedistriktet. Pinot Noir fra Alsace optræder ofte

som en mørk rosévin, eller lys rødvin om man vil.

Syrah (Shiraz)

Som ung næsten sort/blåviolet.

De mest koncentrerede af slagsen vil man ikke kunne se igennem. Et lyst skær kan antyde et for stort høstudbytte. Næsen

afslører både grøn peber, kirsebær, tjære og lidt brombær.



Med alderen dukker der lidt

"visne roser og boldværk" op. Smagen er ikke elegant, men robust og fylder munden med masser af saftig frugt, kraft

og syre. Det er vinen til kraftige og krydrede kødretter.



Syrah har altid stået lidt i skyggen af Cabernet Sauvignon

og Pinot Noir. Den klassiske Syrah giver et meget lille udbytte, men gusten tankegang har skabt en klon-udvælgelse, der kan

give tre gange det normale, men resultatet bliver aldeles karakterløs og ligegyldig. Den rigtige Syrah står i den nordlige

del af Rhnedalen og lidt i Australien og Californien. Den højtydende Syrah-klon står i den sydlige del af Rhnedalen,

meget i Australien, hvor den kaldes Shiraz (efter den by i Persien, hvor man mener at den stammer fra) og i både Nord-og Sydamerika.



Det

er i Cte Rotie og Hermitage-vinene, at Syrahdruen er blev kendt og værdsat. Her har man kraften og kompleksiteten forenet med

det elegante, når vinen får lov at lagre. I Australien med Grange i spidsen viser man, at man også kan lave store

vine på Shiraz, bare man lader tiden arbejde, lagrer på små egetræsfade og undgår for stort udbytte.

Chardonnay

Man

er nødt til at tale om to hovedtyper af Chardonnay. Den som er koldgæret og er uden fadlagring, og så den som har

gæret og lagret på små, nye egetræsfade. Der er stor forskel.



Den første er frisk, stålsat,

lidt nyslået hø, lidt æble/ champignon og en fornemmelse af at mundvandet sættes i gang. Den fadlagrede er

tør, men det fornemmes ikke i den ferskenagtige fedme med både smør, røg og honning. Det er en næsten

overvældende oplevelse. Den første skal serveres til østers og andre ferske sager. Den anden skal til fisk med

bløde saucer, til pateer, til fjerkræ og lignende.



Hvordan man kan se forskel på etiketten, om det er den

ene eller anden? Det kan man heller ikke, og det er lidt af en skandale. Man må spørge eller prøve sig frem.



Chardonnay

er så populær, at der også er opstået en hadeklub. ABC-ligaen kaldes den (anything but Chardonnay), men det

har på ingen både skadet populariteten. Den har skabt sit ry i Bourgogne, hvor den er single druen i Chablis, alle de

store Cde d''Or vine og hvid Mâcon. Netop i Mâcon ligger en lille by som hedder Chardonnay, og man mener, at det er herfra druen

oprindeligt stammer.



Det er en tidligt moden drue, og den står ofte i samme områder som Pinot Noir , for den har

samme forkærlighed for kølighed og fattige, stenede jord.



Druerne er ret små og giver en let gylden farve

til den unge most. Høstudbyttet er ganske stort når druen står i rig jord. Det er vitalt for kvaliteten, at man

beskærer, så man kun høster lidt pr. hektar. Når Chardonnay er bedst, har den en delikat balance mellem syre

og alkohol kombineret med karakteregenskaber fra den egn, hvor den har sine rødder. Store Chardonnay''er evner at udvikle sig

fint på flaske.

Sauvignon Blanc

Lys med et let grønligt skær i glasset. Meget imødekommende. Meget aromatisk

med græs, grønne asparges, stikkelsbær, grøn peber og lidt tang. En engelsk vinsmager kommenteret engang

Sauvignon Blanc som "kattepis på en stikkelsbærbusk". Smagen er også markant, lidt kraftig og robust

og mange af de ting, som man observerede i næsen genkendes i munden. Oftest undlades fadlagring, og så er det vin til

fisk af alle slags, pateer, fjerkræ, hvidskimmeloste o.l. Når den fadlagres får den en smøragtig fedme og

noget røget som gør den velegnet til fisk og lyst kød i bløde saucer.



Mange har gættet på,

at Sauvignon Blanc vil blive Chardonnay''ens efterfølger. Men det er der ingen ide i at spekulere i, for det er to forskellige

tørre vine, og der er plads til dem begge. Den klassiske Sauvignon Blanc finder vi i Loire omkring Sancerre og Pouilly-Fumé.

Mere og mere møder vi den i Bordeaux, hvor den i dag er vigtigste grønne drue. Tidligere blande man altid med Sémillon-druen.

Det er for øvrigt denne kombination som giver de berømte søde vine fra Sauternes og omegn. Men det er en helt

anden historie.



Sauvignon gør sig godt ude i den store verden. Og allerbedst på den new zealandske sydø i

Marlborough. Ingen andre steder giver Sauvignon Blanc en mere intens knastør, aromatisk vin indpakket i sprød, mundvandsdrivende vinøs

syre. Forklaringen på at den yder noget særligt her er, at det er for koldt om natten i druens modningsperiode. Det stresser

druen så meget, at den beskytter sig ved at dannet et ekstra lag i skallen. Og det er det, som giver den helt specielle karakter.

Riesling

Den ligner ikke nogen af de andre. Hverken i næsen eller i smagen. Det er duften af blomster og en pirrende frugtsyre

som er det første som afslører identiteten. Så et strejf af noget mineralsk, måske lidt honning, abrikos og

med alderen en meget tydelig petroleum duft. På en behagelig måde. En Riesling kan både være syredrivende

tør og ædel og fedmefyldt sød. Men syren er så frisk, livgivende og påtrængende at den skjuler

sødmen. Eller dæmper den.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen