Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ugen der gik: Ny boligskat, opsving i indkomster og faldende bilsalg

06BUSRB-PLUS-Mange-danskere.jpg
Bolig-skatteaftalen giver udsigt til tryghed for boligejerne. Arkivfoto: Kasper Palsnov

Den store boligskatteaftale landede efter et politisk kompromis, mens både bilsalget og realkreditlåneudgifterne faldt

Efter lang tids venten, et Venstre-udspil, der faldt til jorden, og lange forhandlinger, kunne regeringen – sammen med Dansk Folkeparti, ­Socialdemokratiet og de Radikale – i denne uge præsentere den nye ­boligskatteaftale. Den skal afløse det nuværende forlig, som udløber i 2020.

Hovedtrækkene i aftalen var et millionærknæk ved vurderings­priser på 7,5 mio. kr. med en tilhørende progressiv skatterate på henholdsvis 0,55 pct. (under 7,5 mio. kr.) og 1,4 pct. (over 7,5 mio. kr.), en permanent skatterabat, som de ramte bolig­ejere kan tage med sig, indtil de sælger bolig, og en stigende grundskyld, som bliver indefrosset og skal beta­l­es den dag, man sælger.

Kritik af indefrysningen

Især sidstnævnte affødte kritik fra flere sider. Både Nationalbankens Lars Rohde og flere boligeksperter langede ud efter indefrysningen, som kan have flere uheldige effekter i forhold til både mobilitet og privatøkonomi.

»Hvis det stod til en økonom, ville man nok have set et system, som ikke havde været så nådigt omkring grundskylden. Jeg tror dog, at det er landet så tæt på, hvad der kunne lade sig gøre til gavn for boligejerne,« var konklusionen fra Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter.

Bolig

Stod det derimod til Morten Skak, boligekspert og lektor ved Syddansk Universitet, havde politikerne i stedet valgt en model, hvor man skulle betale en skat, som refererer til et gennemsnit af boligens værdi over nogle år

»Hvis man tager et gennemsnit af de seneste fem år, får man mere udjævning af skatten. Og jeg havde hellere set, at man forsøgte at lave en udjævning, men at man skulle betale skatten,« lyder det fra Morten Skak.

»Millionærknækket skulle også være der, da det er i overensstemmelse med det princip, vi har om progression. Men man kunne også have lavet flere trin,« siger lektoren.

Begge eksperter fremhæver dog også det positive element, som de politiske forligsparter så gerne udbasunerede i ugens løb: tryghed for boligejerne.

 

Optur for danskernes indkomst

Det økonomiske opsving smitter nu også af på udviklingen i danskernes A-indkomst. Sådan lyder meldingen fra privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank. 2016-tal fra Danmarks Statistik for udviklingen i A-indkomster viser en stigning på 3,0 pct. i den samlede danske udbetalte A-indkomst i et år, hvor priserne kun steg 0,3 pct.

»Stigningen skyldes både, at der var flere med A-indkomst, men også, at indkomsterne steg i gennemsnit. Indkomsten før skat steg med over 5.600 kr. fra 2015 til 2016, svarende til 2,0 pct. Efter skat svarer det til, at der blev udbetalt ca. 2.500 kr. mere i 2016,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Boliger

Få boligejere udnyttede omlægning

En del danske boligejere betaler ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea en for høj rente. Det er status, efter at opsigelsesfristen udløb sidste fredag for boligejere, der ønskede at omlægge deres fastforrentede realkreditlån.

Der blev opsagt fastforrentede lån med en rente på 3,5 pct. eller derover for 9,1 mia. kr. Det skal sammenholdes med, at der udestår fastforrentede lån med en rente på 3,5 pct. eller derover for 35,7 mia. kr. på hele det danske realkreditmarked. Ved en gennemsnitlig lånestørrelse på 1 mio. kr. betyder det, at ca. 35.000 boligejere havde chancen, men at kun godt 9.000 greb den.

Konkurs - 20170504091905463_or

»Den begrænsede interesse for at omlægge lån skal findes i flere faktorer. I nogle tilfælde kender boligejere ikke renten på deres lån, i andre tilfælde er lånet for lille til, at det kan omlægges, og i yderligere nogle tilfælde går boligejerne i flyttetanker, hvorfor en konvertering ikke kan nå at tjene sig selv hjem. Samtidig kan der være nogle boligejere, der ikke gider beskæftige sig med deres realkreditlån,« siger hun.

 

April er en lunefuld måned: Bilsalget dykkede

Efter at have startet foråret i overhalingsbanen er salget af nye personbiler dykket i april måned. Der blev således indregistreret 17.610 nye personbiler i april, svarende til et fald på 22,6 pct. siden marts, oplyser De Danske Bilimportører.

»Det forekommer umiddelbart som et meget voldsomt fald, men det skal ses i lyset af, at danskerne generelt køber væsentligt flere biler i marts end i april, og bilsalget er dermed fortsat over niveauet fra februar,« siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.

Peugeot 208

Tager man højde for normale sæsonudsving, var der nemlig tale om et noget mere beskedent fald på 8,5 pct. Bilsalget har haft en overordentlig stærk start på 2017, hvor første kvartal var det bedste første kvartal nogensinde. Faldet i april medførte det laveste bilsalg siden november sidste år. Faldet skal dog ses i lyset af påskens placering, der i år lå i april, mens den lå i marts sidste år. Dermed skal man ifølge privatøkonomen også passe på med at tolke på bilsalget som udtryk for en generel afmatning i danskernes købelyst.

 

Ugens Tal: Lave renter

10,4 milliarder kr. Så meget trak boligejerne op af lommen i årets første tre måneder for at betale renter og bidrag på deres realkreditlån. Det er ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann det laveste beløb i statistikkens 14 år lange historie, og markant mindre end for otte år siden, hvor renteudgiften toppede med 23,2 milliarder kr.

Ejendomsvurdering

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen