Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Ugen bød på godt nyt til boligejere, mens en andelsboligforening fik en trist besked

16BUSnationalbanken-140320.jpg
Nationalbankdirektør Lars Rohde lagde ansigtet i alvorlige folder og advarede mod boligprisstigningerne i hovedstaden. Foto: Liselotte Sabroe

De gode nyheder til boligejerne ville ingen ende tage i denne uge. Først kom Nationalbankens regnemaskiner frem til, at priserne på ejerboliger stiger mere end hidtil antaget. Hvis det holder stik, betyder det, at huspriserne i år vil stige med 3,3 procent og med henholdsvis 2,9 og 2,8 procent i de følgende to år.

Det er en opjustering i forhold til forårets beregning fra Nationalbanken, og omsat til menneskepenge vil det medføre en solid værdistigning over tre år på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter på 182.000 kroner, har Nordea Kredit beregnet. Ifølge finanssektorens statistik kostede sådan et gennemsnitshus 1.752.000 kroner den 1. januar i år.

Men allerede et par dage efter ­Nationalbankens tal så dages lys, overrumplede boligmarkedet igen økonomerne.

»Vilde prisstigninger på både huse, lejligheder og fritidshuse,« kalder chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea udviklingen i årets andet kvartal. Huse steg med 4,1 procent, lejligheder med 3,7 procent og fritidshuse med hele 8,8 procent. Priserne lader til at blive drevet højere og højere op af utroligt lave renter, stigende beskæftigelse og generel fremgang i danskernes realløn. Fritidshusene har desuden fra 1. maj fået forbedret ejernes forhold på to punkter. Dels må de nu belånes op til 75 procent, dels må de nu bebos permanent af pensionister efter kun et års ejerskab.

FINLAND-SWEDEN-ECONOMY-BANKING

De løbske priser får dog Nationalbankens direktør Lars Rohde til igen at løfte en advarende pegefinger over for boligmarkedet i hovedstaden.

»Bekymrende høje,« kalder Roh­de prisstigningerne – fordi de lader til at være højere, end udviklingen i de disponible indkomster og renteniveauet kan forklare. Desuden er Nationalbanken bekymret over, at boligmarkedet i København er mere rentefølsomt end i resten af landet, fordi københavnerne har en større forkærlighed for mere risikable låne­typer med variabel rente og afdragsfrihed end resten af danskerne.

Men det bliver der også snart grebet yderligere ind over for.

Finanstilsynet er i skrivende stund i færd med at udarbejde detaljerne i en rationalisering af flekslån og afdragsfrihed.

 

Ændring af bilafgifterne rumler stadig

Bilforhandlerne triller stadig tommelfingre, mens Folketinget på anden uge har forhandlet om en ny model for de danske bilafgifter.

Lysten til at købe en bil, lige inden afgifterne sænkes, er forståeligt nok begrænset.

Fronterne står mellem regeringen og Dansk Folkeparti. VLAK har foreslået en simpel model med en fast afgift på 100 procent af bilens værdi uanset pris. Det er et fald fra den nuværende model med højere afgift på dyrere biler, og en forenkling fra to til en sats.

DF vil i samklang med bilbranchen og bilejernes organisation FDM have en teknisk bilafgift, der beregnes ud fra bilens egenskaber.

Peugeot 208

 

Andelshavere led nederlag i Højesteret

Efter flere års kamp led andels­foreningen Engskoven ved Aarhus i denne uge nederlag i Højesteret, hvor foreningen havde håbet på at få en for foreningen katastrofal låneaftale med Jyske Bank ophævet.

Den såkaldte renteswap medførte, at foreningens boliger i realiteten er værdiløse, lige som andelshavernes boligydelse er steget mere end budgetteret. Og Engskoven fik medhold i sin sag gennem en stor del af retssystemet med kravet om, at renteswappen skulle ophæves, så banken selv bar tabet på den, og desuden skulle andelshaverne have erstatning for det tab, de har lidt. Men Højesterets afgørelse er meget klar:

»En banks rådgivning af en andelsboligforening medførte ikke, at en renteswapaftale var ugyldig eller kunne ophæves, ligesom rådgivningen ikke medførte et erstatningsansvar for banken,« lød rettens konklusion.

Højesteret påpeger i sin afgørelse, at renteswappen som udgangspunkt udførte den funktion, som andelsforeningen efterspurgte, nemlig at holde rentebetalingen på et fast niveau.

Swap retssag

 

Forbrugerpriser: Enlige ældre betaler mest

22,2%

er forbrugerpriserne steget siden 2006 for den gruppe danskere, der er hårdest ramt på grund af sammensætningen af deres forbrug. Og det er enlige danskere over 60 år uden børn.

De har oplevet de største pris-stigninger, fordi en forholdsvis stor del af deres penge går til bolig, som er en af de udgifter, der er steget mest i perioden. Modsat har de et lavt forbrug af teknologi, der er faldet i pris.

FILES-US-STOCKS-MARKETS-OPEN

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen