Del : SMS
Berlingske Business

Tre børn – og nu bliver den nye bil dyr

12BUSVOLKSWAGEN-131128.jpg
VW og alle de andre bilproducenter står klar med hylde efter hylde med helt nye, men desværre også ofte temmeligt dyre biler – ikke mindst hvis man som nyhedsredaktøren har brug for en bil med plads til hele tre autostole. Spørgsmålet er bare, om han har nerverne til at købe brugt. Arkivfoto: Christian Charisius

KLUMME: Tredje barn i rækken har sendt nyhedsredaktøren på jagt efter en ny bil, og det er hverken billigt eller let at finde en model med plads til tre autostole på bagsædet. Kan en Berlingo virkelig være svaret? Det skriver Berlingskes Anders Rostgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

For nylig blev vi beriget med barn nummer tre. Det er et forholdsvist lille hop målt på antal, men et kæmpe spring ud af standard­konceptet for familier i Danmark, som er to voksne og to børn.

Første sted, vi er udfordret, er på bilfronten. Vi ejer en forholdsvis ny Citroën C3. Den er vi glade for, ikke mindst fordi den er billig. Skal vi være ærlige, så er bilen kun en luksus, vi bruger i weekenden. Den må ikke æde for meget af budgettet.

Bilen bestod ikke trebørns-testen. Det nye skud på stammen blev placeret i en bagudvendt autostol på passagersædet, og min hustru og den henholdsvis femårige og treårige i deres autostole blev mast ind på bagsædet én efter én. Man skal jo lige prøve. Da jeg stod der på gaden i det indre København og maste to autostole, to børn og en voksen ind på bagsædet – døren skulle lige akkurat kunne lukkes – var det, som om den onde bilgud åbenbarede sig:

Værsgo at træde ind bilmarkedet med de dyrere klasser, hr. Rostgaard. Og velkommen til en klasse af biler, der målt på nyprisen ligger langt over familiens budget.

Nyprisen på biler i MPV-klassen ligger i omegnen af 400.000 kroner, og det er mange penge at sætte i et stykke metal, der det meste af ugen holder på en parkeringsplads.

Derfor kunne brugtvognsmarkedet være en mulighed for os. Men her er jeg novice. Og faktisk lidt ængstelig. Ikke blot risikerer man at købe for dyrt, man kan også ret hurtigt ende med uforudsete udgifter på grund af bilens alder. Jeg ser det for mig allerede nu: En vinterrejse til Thailand må aflyses på grund af en ny kobling.

Jeg kontaktede en bekendt i motorejernes fællesskab, FDM. Jeg har aldrig rigtigt følt et tilhørsforhold til FDM, men det nærmer sig nu, må jeg indrømme. Når bilerne kommer op i denne prisklasse, ser jeg klare fordele.

bil

Efter lidt rådslagning med en journalistkollega fra FDM-bladet Motor kastede vi os ud på brugtvognsmarkedet. Vi testkørte blandt andet en Toyota Verso. Og ja tak. Det var en rar og behagelig bil – ren køreklæde og masser af plads. Prisen lå omkring vores budget på 200.000 kroner. Bilen var imidlertid fra 2011. Og med den alder risikerer man jo fast abonnement på rudekuverter fra et autoværksted.

Er vi så helt afskrevet fra nybilsmarkedet med et budget på 200.000 kroner og behov for tre autostole på bagsædet? Faktisk ikke. Et bilmærke dukkede op i søgningerne, men på ingen måde min drømmebil: En Citroën Berlingo. I min optik en varebil forvandlet til en vansiret personbil.

Min hustru var dog interesseret, selv om jeg nægtede hårdnakket at kigge nærmere på den. Den bilkyndige fra FDM overbeviste mig med en svært afviselige fordel: Med et tilkøb af en serviceaftale kan de uforudsete udgifter mindskes væsentligt.

Så jeg gav mig. Vi kastede et blik på den, og jeg må modvilligt erkende, at de nye Berlingo-modeller er langt pænere end de ældre.

Spørgsmålet er altså lige nu: Skal jeg parkere alle mine fordomme og æde en årrække i en ny Berlingo? Eller skal jeg gå efter køreglæden og den brugte bil?

brugtbiler

Som vores økonomi ser ud, vejer det økonomiske argument tungt. For vil jeg gamble med et i forvejen stramt familiebudget – og få køreglæde – eller give køb på den og få økonomisk stabilitet og sikkerhed? Sagen er ikke lukket endnu. Sådan noget skal der grubles lidt over. Når det handler om bilvalg, er det jo nærmest eksistentielt.

Mens der grubles, finder jeg trøst: Tre børn er en bekostelig affære, men det kunne være værre. Tænk, hvis jeg havde fået tvillinger. Så havde jeg lige nu skrevet en klumme om markedet for minibusser.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere