Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Sløv omlægning af industrilandskab

Den 45-årige Pharmexa-direktør, Søren Mouritsen, er ikke bleg for at kræve en massiv offentlig styring af erhvervslivets

forhold. Det er nødvendigt for at omlægge industrilandskabet effektivt. Han erklærer sig borgerlig-liberal, men

er iøvrigt tilhænger af særbehandling til de højteknologiske erhvervsområder. Ikke mindst hans eget

- biotek-industrien.


- Danmark er langt fra en bioteknologi-region med international konkurrenceevne. Det skyldes, at grundforskningen

på universiteterne ikke prioriteres i tilstrækkelig høj grad, og at de folkevalgte ikke tænker længere

end fire år frem - det vil sige højst valgperioden ud, siger Søren Mouritsen.


Han har siden 1990 stået

i spidsen for Pharmexa med omkring 125 forsknings- og udviklingsmedarbejdere. Virksomheden er blandt de fire større danske

biotek-selskaber, der er noteret på fondsbørsen.


Han definerer biotek-virksomheder relativt snævert som mindre

selskaber med ekstrem vækst og ofte en kort levetid. Han medregner ikke de helt store pharma-virksomheder som Novo og Lundbeck

og derved kommer antallet af egentlige biotekvirksomheder ned på under 100 med ca. 2.000 ansatte.


Mange betragter denne

sektor som en af Danmarks fremtidige hovedindustrier, og ifølge Søren Mouritsen er der mulighed for at etablere et nordeuropæisk

Medicon Valley, hvis det politiske system ellers vil. Han mener, at danske politikere ikke har tilstrækkelig fokus på

at lægge Danmarks industrilandskab om fra relativt lavteknologisk produktion til produktion af varer med højt teknologi-indhold.

I fremtiden tror han, at fx svineproduktionen vil foregå i Østeuropa, hvor lønningerne er lavere.


- Når

danske politikere formulerer deres visioner for en højteknologisk udvikling er der normalt tale om banaliteter - fx at alle

danskere skal have deres egen e-mail inden et bestemt årstal. Valgkampen sidst handlede om ventelister og indvandrere. Der var

intet om en visionær industriudvikling. Det er der ikke stemmer i herhjemme. Politikerne er mere optaget af at bruge penge end

at udvide skattegrundlaget, siger Søren Mouritsen, der undrer sig over, at ingen danske politikere formår at spille det

højteknologiske kort dygtigt og henviser til USA, hvor den type budskaber ofte bliver lanceret - dog med risiko for at visionerne

farer hen over hovedet på enkelte vælgere.


Han anerkender dog et vist medansvar i branchen, der endnu ikke har en stærk

brancheforening, og ikke har haft ressourcerne til at rende politikerne på dørene. Den relativt beskedne biotek-branche

i Danmark bør have særbehandling for at få sat skub i udviklingen. Rammevilkårene bør indrettes, så

udenlandske forskere og andre medarbejdere har en fordel af at komme til Danmark.


- I dag er det fuldstændig umuligt at

få amerikanske forskere til Danmark. Lønnen er lavere i Danmark, og skattesystemet er ikke hensigtsmæssigt skruet

sammen - heller ikke med den lavere forskerskat, der kun er midlertidig, påpeger Mouritsen.


I USA er der en lang tradition

for støtte til de nye industrier på det højteknologiske område, og det har ifølge Søren Mouritsen

medvirket til at starte omkring ti store amerikanske biotek-virksomheder, hvor de mindste i dag er på Novo-niveau. Han er ikke

bekendt med nogen eksisterende form for støtte til biotekvirksomhederne i Danmark - udover de aktiviteter der foregår

i Københavnsområdets erhvervsfremme-organisation, Copenhagen Capacity, samt de gunstige forhold der tilbydes i Forskningscenteret

ved Hørsholm, hvor Pharmexa bl.a. ligger.


Nye tal har fornylig vist, at dansk bioteknologi tager mange patenter, men det

ser Søren Mouritsen ikke som et tegn på at vi har en effektiv kommercialisering af forskningsresultaterne fra universiteterne.

Det viser dog, at der er et stort uopdyrket område for biotek-investeringer.


- Det er tegn på, at vi har nogle fantasifulde

forskere, men langt fra et tegn på at vi har en fantastisk biotek-region. Patenterne alene giver ingen forretninger, siger Søren

Mouritsen, der er yderst skeptisk overfor det faktum, at universiteterne i Danmark har ejendomsretten til patenter.


- Jeg har

ingen tillid til at universiteterne kan forvalte den opgave godt nok. Teknologi-overførslerne fra universiteterne til erhvervslivet

skal gøres mere effektive. Det skal ske via virksomheder, der lever af at se indtjeningsmuligheder i forskningen. Efter amerikansk

forbillede skal disse teknologi-overførere kunne købe rettigheder af forskerne og endda få en størrelse,

så de kan børsintroduceres, foreslår Søren Mouritsen.


Han er ked af, at universiteterne gang på

gang har lagt ryg til nedskæringer, der nu ender med at suge al saft og kraft ud af de naturvidenskabelige miljøer. Det

er sket uden sværdslag, og uden at universiteterne overfor offentligheden har formået at ranke ryggen og beskrive deres

rolle i samfundet.


- Universiteternes forskning er selve forudsætningen for biotek. Ledelsesstrukturen på universiteterne

er for dårlig, da lederne er demokratisk valgte. Det er en konsekvens af 68-oprøret, hvor styrelsesloven og universitetsloven

gav indflydelse til alle på universiteterne - lige fra rengøringskonen til rektor. Den demokratiske struktur hindrer,

at der bliver truffet upopulære beslutninger, påpeger Søren Mouritsen.


Han mener, at der ikke satses nok på

eliteforskning, og at der i Danmark er for mange universiteter, hvilket medfører, at den forskning, der kommer ud fra de højere

læreanstalter, ikke er topforskning. Det er nødvendigt for at stå distancen i en branche, hvor der er benhård

konkurrence imellem de europæiske regioner.


Desuden er der et massivt generationsskifteproblem på universiteterne, hvor

mange ældre undervisere er på vej til at gå på pension.


Ofte er det ikke muligt at finde afløsere

for dem. Udover tilførelse af human kapital til sektoren er tilførsel af ægte kapital også væsentlig. Søren

Mouritsen ønsker et bedre europæisk kapitalmarked for biotek-sektoren - gerne en pendent til den amerikanske teknologibørs Nasdaq.


-

Sektoren vil have gavn af et større kapitalmarked i Europa, lyder det fra Pharmexa-direktøren, der vurderer, at den

europæiske biotek-sektor er 15 år bagud i forhold til USA - svarende til fire danske valgperioder, hvis der ikke udskrives

valg i utide.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen