Del : SMS
Berlingske Business

Skiferien bliver dyrere i år

Skiferien_Business
Skiferien er blevet dyrere år i på grund af udsving i valutakurserne. Foto:

Det er blevet dyrere at tage på skiferie som dansker, viser en gennemgang af kursudviklingen for lokalvalutaerne på de typiske skisportssteder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udregningerne er eksempler og tager ikke højde for forskelle i prisniveauerne landene imellem, ligesom dag-til-dag udsving ikke er regnet ind.

Torsdag i uge 6 i 2012 - eller torsdagen inden vinterferien - kostede en norsk krone 97,3 danske øre. Siden da er den norske kronet styrket over for den danske krone, der generelt følger euroens kurs. Den norske krone har nemlig overhalet den danske, og i dag koster en norsk krone lige over 1 dansk krone.

Det betyder, at det bliver dyrere at leje ski og hotelværelse, end det var på skiferien for et år siden. Men det betyder også en endnu større besparelse, hvis man tager øl og vand med fra Danmark, når skituren går nordover.

Koster en uges leje af en skihytte således 5000 norske kroner, kostede den i 2012 svarende til 4865 danske kroner. Den samme hytte vil i dag koste cirka 5024 danske kroner - en forskel på 159 kr.

Over for den svenske krone krone står den danske også en smule svagere, end den gjorde op til vinterferiens i 2012. En svensk krone kostede i 2012 torsdag inden store bilferie-dag fredag 84,4 øre. Skal man købe en krone komplet magen til i dag, vil den koste 86,9 øre per krone, der kan bruges "hinsidan."

Omregnet betyder det, at en familie på fire mennesker, der skal leje ski og købe liftkort for 1500 skr. per person i Sverige, i 2012 betalte 5064 danske kroner til sammen. I år vil den samme menu koste 5214 kr. - en forskel på 150 kr. i alt. Og det er alene for ski.

Mindre sløjt står det til over for euro. Skal man på skiferie i Finland, Østrig, Tyskland, Frankrig eller Italien kommer man også til at betale ekstra for fornødenhederne som benzin, liftkort og afterski-aktiviteter. Torsdag - inden skiferien for et år siden, kostede en euro 7,43 danske kroner. Men den er siden steget 2-3 øre per euro, og handles i dag til cirka 7,46 kroner. Dermed er den tyske chokolade, den franske vin og den italienske mad blevet dyrere i forhold til sidste år.

For kernefamilien, der betaler 750 euro for hytteleje og 250 euro per person for skileje og liftkort, lander den samlede udgift således på 1750 euro for en uge eksklusive mad, drikkevarer og souvenirs.

For et år siden ville det - i hjemlig, dansk valuta - blive samlet 13.002,5 kr. for en skiferie, mens det til de nutidige vekselrater bliver 13.055 danske kroner. Forskellen er således på 52,5 kroner - eller 7 euro, man skal betale ekstra for sin skiferie i syden i år.

Skal man derimod spekulere i valutakurserne, når skiferien bestilles, skal man kigge i smørhullet mellem Tyskland, Østrig og Italien. Kronen er nemlig styrket i forhold til den schweiziske franc gennem det sidste år.

Med udgangspunkt i torsdagen før skiferien 2012 er kronen styrket - eller francen svækket - fra 6,14 kr. per franc til 6,04 kr. på det sidste år.

Bruger modelfamilien således samlet 1500 schweizerfranc - eller lever familien for 1500 franc i løbet af skiferien - koster det således 9060 kr. i løbet. I 2012 havde det samme forbrug kostet 9210 kr. - altså 150 kr. mere end i år.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere