Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Scanteak skåner miljøet

Det er ikke altid tilfældet på nuværende tidspunkt. Der bliver årligt fældet store skovområder.

Meget af fældningen foregår ved ulovlig tømmerhugst. Derfor er mange dyre- og plantearter truede af udryddelse.


Blandt

de danske havemøbelimportører, der nu har sat sig som mål kun at forhandle produkter af godkendt træ, er

Scanteak ApS i Måløv. Virksomheden lover nemlig sine kunder at have FSC-certificering på 95 pct. af sine produkter

i løbet af 2002. Allerede nu er 90 pct. af det træværk, som virksomheden selv importerer, primært fra Indonesien,

mærket med FSC-stemplet. julle



Ny stol fra Rail

Radius Møbler er klar med endnu en kvalitetsstol. Den nye Rail

stol præsenteres på Scandinavian Furniture Fair 2002. Stolen, som er designet af Thore Lassen og Søren Nielsen,

er blevet kaldt det mest eksklusive produkt fra Radius hidtil. Rail er robust, fleksibel og egnet til opstilling i rækker. Træsorten

birk er, ligesom i mange andre af Radius'' produkter, foretrukket her. Der er ligeledes mulighed for at lave kombinationer med sæder

i naturtræ og med polsteret af alcantara. Stolen fås både med og uden armlæn og er mulig at stable. julle









Farlig

gør-det-selv

Det er for nylig blevet risikabelt at være selvbygger i forbindelse med et salg. Domstolene er nemlig begyndt

at slå hårdt ned på gør-det-selv-folket. Amatørhåndværkerne skal være ærlige

og fortælle alt, hvad de har gjort ved deres hus den dag, de vil sælge. Ellers kan glæden over at spare dyre håndværkerkroner

senere udvikle sig til en stor regning, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. I en sag ved retten i Svendborg er en selvbygger-sælger

blevet dømt til at betale omkring 90 pct. af købsprisen i erstatning til køber, mens en selvbygger af et sommerhus

i en anden sag er blevet dømt til at betale over en halv mio. kroner tilbage. Det er mere end halvdelen af købsprisen

og skyldes, at selvbyggeren ikke havde fulgt byggeforskrifterne. Måske vil sælgeren opleve, at salgsprisen bliver lidt

lavere, når han remser alt sit eget arbejde på huset op, da selvbyggeriet kan få køberen til at kræve

et nedslag i prisen. Men i sidste ende er det måske bedre at leve med dette afslag i prisen end at skulle betale en stor erstatning.

Tidligere har Højesteret slået fast, at den bygningssagkyndige skal notere, om der er selvbyg og medbyg på huset.

Sker det ikke, udløser det et stort erstatningsansvar. ras



Skat og sommerhuse

Sommerhusejere må ikke under

nogen omstændigheder benytte deres fritidshus selv, hvis de udlejer det under virksomhedsordningen. Det har Højesteret

slået fast. Konsekvensen af dommen er, at medmindre man er helt sikker på, at man ikke selv vil bruge sit fritidshus eller

stå for rengøring og udlejning, så skal man ikke vælge virksomhedsordningen, skriver Home. Vælger man

i stedet en af de andre skattemodeller til beskatning af lejeindtægt fra fritidshus, er der ingen problemer - ligegyldigt hvor

meget man selv benytter sommerresidensen. Dommen betyder, at der nu er skabt klarhed omkring udlejningsreglerne. For hvis man vil udleje

huset under virksomhedsordningen, skal man fraskrive sig retten til at benytte sommerhuset privat. Det betyder, at sommerhusejeren

i realiteten skal benytte et udlejningsbureau, som også står for drift og rengøring mellem udlejningsperioderne.

Hvis udlejeren vil undgå mistanke om, at han selv benytter fritidshuset, bør han holde sig helt væk. Ellers mister

han retten til at benytte denne gunstige beskatningsordning. For at kunne anvende virksomhedsordningen skal udlejer indgå en

bindende aftale med en udlejningsagent eller bureau om, at han ikke selv foretager sig noget i huset. Er der den mindste tvivl, kan

man forvente en reaktion fra skattemyndighederne. ras

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen