Del : SMS
Berlingske Business

Sådan sikrer du dine arvinger bedst muligt

MARKETS-PRECIOUS/
ARKIVFOTO. Hvis du vil undgå, at staten tager alt for stor en del af den formue, som du efterlader i arv, kan du overveje at følge nogle af de råd, som eksperter i arveret giver her. Foto:

Hvis du vil undgå, at staten tager alt for stor en del af den formue, som du efterlader i arv, kan du overveje at følge nogle af de råd, som eksperter i arveret giver her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ingen lommer i den sidste skjorte, som man siger, så hvis du efterlader dig værdier ved din død, er der nogen, der skal arve dem. Hvis du ikke foretager dig noget i den forbindelse, bliver dine efterladte værdier fordelt efter reglerne i arveloven, herunder hvor meget staten skal have i afgift. Men du har også selv gode muligheder for at sikre, at dine værdier havner der, hvor du ønsker det.

For det første er der muligheden for at give et forskud på arven, mens du stadig er i live. Det kan gives i form af en pengegave, der er afgiftsfri, så længe den holdes under en vis størrelse. I 2014 må man eksempelvis give 59.800 kr. afgiftsfrit til sit barn pr. forælder. Et forældrepar kan altså årligt give knap 120.000 kr. til hvert barn.

Alternativt kan man give et større beløb i form af et lån, som man over en årrække nedskriver til nul kroner, forklarer Jan Juul Jørgensen, chefjurist hos Finanshuset i Fredensborg.

»Hvis man vil give mere end de 120.000, kan man lave et gældsbrev på eksempelvis en million kroner. Og så kan man nedskrive gælden på gældsbrevet hvert år med det beløb, man nu kan give i gave afgiftsfrit. Nedskrivningen må bare ikke være forudaftalt, for så siger Skat, at der ikke foreligger et reelt gældsforhold, da det dermed er lagt op på, at det hele bliver afdraget som en gave,« siger han

I så fald er konsekvensen, at alt udover de første 59.800 kr. (eller 119.600 kr. hvis begge forældre giver) af den million kroner, man har fået på forhånd, vil blive betragtet som en gave, og dermed skal man betale 15 pct. af beløbet i gaveafgift. Derfor skal man sørge for, at gældsbrevet bliver formuleret korrekt.

»I gældsbrevet gør man opmærksom på, at der er mulighed for, at ens børn kan afdrage gælden. Det må bare ikke være forudbestemt. Man skal også være opmærksom på, at begge parter skal kunne opsige det til enhver tid. Og så skal det være rente- og afdragsfrit. Man skal lave et papir på det, og så skal begge parter skrive under på det,« siger Jan Juul Jørgensen.

Som forælder kan man også lave et reelt lån til sine børn, fortæller han. Det kan blive et attraktivt alternativ til børnenes banklån, da det typisk har en højere rente, end forældrene vil stille sig tilfreds med at få forrentet sine penge med.

Betaler barnet i dag eksempelvis otte pct. i rente på banklånet, kan forældrene med fordel give barnet et tilsvarende lån med en rente på eksempelvis seks pct. På den måde sparer barnet nogle renteudgifter, mens forældre får en forholdsvis god forrentning af pengene. Forældrene bliver beskattet af renteindtægterne, mens barnet kan fratrække renten. Begge skal selv indberette det på selvangivelsen.

Hvis du vil have større indflydelse på, hvad der skal ske med din formue efter din død, er der også flere metoder til det. Det hele afhænger selvfølgelig af din civilstatus; har du ægtefælle, samlever, børn, samt hvem du ønsker, skal arve dig. Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter arveloven, så hvis du ønsker, at din ugifte samlevende skal arve dig, skal du oprette et testamente.

Med et testamente kan du råde over 75 pct. af din efterladte nettoformue. De sidste 25 pct. er tvangsarv, som skal gå til dine tvangsarvinger. Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger, hvilket dækker over børn (herunder adopterede børn, men ikke stedbørn) og børnebørn. Har du ingen tvangsarvinger, kan du råde over hele din formue med et testamente.

Afhængig af hvem der arver dig, skal der betales en afgift af arven til staten. Afgiften hed tidligere arveafgift, men blev i 1995 erstattet af boafgift og er reguleret i boafgiftsloven. Ægtefæller betaler nul pct. i boafgift, mens nærtbeslægtede såsom børn, stedbørn og børnebørn betaler 15 pct., og fjernere slægtninge og ubeslægtede betaler 15 pct. + 25 pct. i tillæg, hvilket giver en effektiv afgiftssats på 36,25 pct.

Dans pension

Dette er dog kun som udgangspunkt, for reelt kan man spare en del af boafgiften, ved at lade andre betale den, fortæller en af landets førende eksperter i arveret og boafgift, Rasmus Kristian Feldthusen, professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

»I boafgiftsloven er der tre afgiftsniveauer. Der er nul pct., 15. pct. og 36,25 pct. Når man har arvinger, der falder i flere af kategorierne, så kan man lade dem, der er i den lavere kategori, betale boafgiften for dem, der er i den højere kategori,« siger han og kommer med et eksempel, hvor bundfradraget er undtaget for enkelhedens skyld:

Hvis en søster skal arve en million kroner fra afdøde, skal hun betale 36,25 pct. i afgift, altså 362.500 kr. Dermed får hun 637.500 kr. udbetalt. Alternativt kan afdøde testamentere eksempelvis 300.000 kr. af millionen til en velgørende organisation – hvilket er afgiftsfrit – mod at organisationen betaler søsterens boafgift. Dermed skal der blot regnes 36,25 pct. boafgift af 700.000 kr., hvilket giver 253.750 kr. Dermed får søsteren nu udbetalt 700.000 kr., og den velgørende organisation får de 300.000 kr. minus søsterens boafgift på 253.750 kr., altså 46.250 kr.

Denne metode kan man med fordel bruge, hvis man har arvinger, der skal betale boafgift. Det gælder også børn, der betaler 15 pct. i afgift, men effekten bliver naturligvis større, hvis metoden bruges på arvinger, der skal betale 36,25 pct. i afgift.

Er der noget, mennesker kan blive uvenner over, er det penge. Det gælder også arvinger, der skal fordele afdødes værdier imellem sig. Finanshuset i Fredensborg rådgiver ofte i arvesager, og her har adm. direktør Kim Valentin et klart råd for at undgå for mange tvister blandt sine arvinger:

»Man skal skrive så meget som muligt ned på papir. Så undgår man de der situationer, hvor den ene datter påstår, at hun har fået moderens guldkæde i gave for længe siden, mens den anden datter mistænker hende for at have taget den,« siger Kim Valentin.

Han opfordrer samtidig til, at man tænker over, i hvilken form man overdrager sine værdier til arvingerne. Har man eksempelvis et barn, der har en skattegæld eller en anden misligholdt gæld, vil kreditorerne, så snart arven bliver udbetalt, komme og kræve sit tilgodehavende ind hos barnet.

En måde at sikre sit barn i sådan en situation er at forære pengene på en pensionsordning, hvor der er kreditorbeskyttelse, forklarer Kim Valentin.

»På den måde kan man sikre, at pengene først kommer til udbetaling på pensionstidspunktet, men det er sandsynligvis også det tidspunkt, at personen har mest brug for dem. Og når de kommer til udbetaling, så er der ikke nogen, der kan gøre krav gældende i dem,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere