Berlingske Business

Sådan kunne jeg have tjent penge på en bil

01BUSPix-MG-til-bagsiden-15.jpg
Foto: Mads Nissen

Biler er efter min mening nogle af menneskets bedste og mest underholdende venner. Men de er også notoriske pengeslugere, hvilket både jeg selv og stort set alle venner og bekendte med samme svaghed for de firehjulede kan skrive under på.

Men i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg nu se, at jeg faktisk kunne have tjent penge på en eller måske to af de biler, jeg har haft.

Jeg købte den første af to gamle MG model B for fem-seks år siden, formentlig fordi det er en af de biler, der gav den 14-årige udgave af mig selv gåsehud over de magiske og tilsyneladende håndform­ede linjer og kurver på den klassiske engelske cabriolet.

Jeg havde ikke det store budget, så det rakte kun til en amerikansk udgave med store grimme gummikofangere, der tilmed stod beskidt og dækket af visne efterårsblade i en have i Herlev. Den lod sig kun modvilligt overtale til at starte, men mange vinterdage og kilovis af knofedt senere blev den et underholdende bekendtskab gennem to somre. Og den indbragte også så tilpas meget mere, da jeg solgte den, at jeg kunne skifte den ud med en ældre udgave af den samme bilmodel – denne gang i den europæiske udgave med krom- og trådfælge. (Til de uindviede: Ældre er godt, når det drejer sig om klassiske biler).

investeringer

Også denne MGB modtog så meget knofedt og kærlighed, at den var steget i værdi – men ikke meget mere end det kostede mig i stumper til at forbedre den – da den efter et par somre måtte sælges videre af forskellige årsager. Blandt andet en ændring af boligsituationen, så der ikke længere er plads til en veteranbil under tag.

Men jeg holder stadig øje med markedet for klassiske biler – både i prisklassen omkring 100.000 kroner, som jeg tidligere havde haft råd til, og i den prisklasse, jeg normalt forbinder med fast ejendom. Og her er, hvad der er sket, siden jeg solgte min MG:

Ifølge internationale statistikker for auktionspriserne på klassiske biler i den helt dyre ende er priserne på det seneste faldet. Et London-baseret analysefirma er kommet frem til, at priserne i år er faldet med 3,8 procent på biler som Ferrari og Porsche i klassiske udgaver med Mercedes som undtagelsen, der stadig stiger lidt.

Men det hører med til billedet, at de ædleste og dyreste klassiske biler over den seneste håndfuld år er steget med op til 15-18 procent om året.

bil, værksted - 20170412105346

Min personlige og hjemme-baserede statistik viser, at priserne på MGB er steget med cirka 20 procent, siden jeg solgte min. Det betyder, at man ikke længere kan finde et kørende eksemplar til under 100.000 kroner, hvor jeg solgte min for 78.000 kroner. Jeg kunne med andre ord have fået et afkast på otte-ti procent om året, som selvfølgelig skal justeres for driftsomkostningerne. Men de behøver ikke at være store på en gammel englænder med simpel teknologi.

Min personlige og hjemme-baserede teori er, at priserne på biler som Ferrari, Porsche og andre fuldblodssportsvogne har nået et niveau, der får folk til at lede efter andre biler, der endnu ikke er steget så meget i pris. Morgendagens prismæssige vindere. Og her kan MG i både model A og B være gode bud – især fordi de fryder øjet, samtidig med at de stiger i værdi.

Povl Dengsøe er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business

Aftale om nye ejendomsvurderinger er på plads Ejendomsvurdering

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen