10. december 2011, 10:56 – opdateret 10. december 2011, 10:59

Selv om julen står for døren og gaveindkøbene stadig ligger øverst på listen over lørdagens gøremål, så er der god grund til at hive en aften ud af julekalenderen og i stedet tage en budgetsnak med din partner.

Konsekvenserne af den europæiske gælds­krise rammer nemlig Danmark i det nye år med yderligere arbejdsløshed til følge, og da det bedste forsvar som bekendt er angreb, gælder det om at gå til værks, mens økonomien stadig er sund og få lagt den bedst tænkelige overlevelsesstrategi, inden ulykken sker.

En god nyhed, inden sortsynet sænker sig over den ellers romantiske sammenkomst, er, at det kan lade sig gøre at komme igennem en arbejdsløshedsperiode ved at lade fornuften råde. En anden er, at arbejdsløsheden stadig kun vil ramme de færreste.

Ikke desto mindre er der grund til at tage situationen alvorligt og få styr på udgifter og indtægter, skrue på alle håndtag og ruste sig bedst muligt.

Sådan lyder rådet fra de privatøkonomiske eksperter Las Olsen fra Danske Bank og Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

»Risikoen for at blive arbejdsløs i det nye år er der, og det bliver også sværere at finde et nyt job igen. Det skal man være klar over og tage alvorligt,« siger Las Olsen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik vil en dansk gennemsnitsfamilie miste omkring 10.000 kr. om måneden, hvis den ene voksne skulle gå hen at blive arbejdsløs, så det vil have store konsekvenser, hvis ikke man har rustet sig i tide.

Skab overblik

»Det, vi gør lige nu, er at spare op, og det er selvfølgelig ganske fornuftigt, for ved man, at der er en risiko, så er det rigtig godt at skabe sig en buffer. Men der er også den mulighed, at man tilpasser sine udgifter,« fortsætter han.

Det kræver noget så banalt som at lægge et budget:

»Du skal have overblik, og det er der faktisk rigtig mange, der ikke har. Se at få lavet et budget for din husstands økonomi. Det gælder både om at få styr på de faste udgifter, men også alt det vi ellers bruger pengene på. Når du har gjort det, kan du se, hvor længe du kan tåle at være ledig,« siger Nordeas Ann Lehmann Erichsen, der i den forbindelse også ser det som en nødvendighed, at man danner sig et overblik over de fremtidige jobmuligheder.

»Normalen er, at man er i job igen efter tre til fem måneder. Men det varierer fra branche til branche, så spørger man a-kassen, hvor længe man kan forvente at gå ledig, kan man bedre lægge en plan,« siger hun.

Tag en budgetaften

Ann Lehmannn Erichsen anbefaler, at man tager en budgetaften med sin partner og får afstemt forventningerne, for det nytter ikke, hvis det er den ene, der lægger budgettet, mens den anden lystigt svinger dankortet.

»En ting er at lægge et budget, noget andet er at være loyal over for det. Der skal man snakke forbruget igennem og blive enige om et niveau. Mange af de penge, vi bruger, er penge vi vælger at bruge. Man har andre interesser og forskelligt fokus, men når man sammenholder det med, at vi bruger tre timer om aftenen på at se fjernsyn, så kan man også tage sig tid til en budgetaften,« siger hun.

Svært, men nødvendigt at skære

Når overblikket, budgettet og forventningerne til fremtiden er på plads, er det tid til at skære.

»Det er et stort beløb pludselig at skulle spare, men det er ikke umuligt at finde 10.000 kroner i et typisk budget, hvis man absolut skal – også uden at sælge huset,« siger Las Olsen, der peger på det oplagte i at spare på de ting, man ikke har godt af.

»Men selv hvis man helt stopper med at købe chokolade, slik, is, sodavand, øl, vin, spiritus og tobak, giver det »kun« en besparelse på 1.387 kroner i en gennemsnitlig børnefamilie. Og det er vel trods alt ikke realistisk helt at droppe fredagsslik. Men tager man også det med, man spiser og drikker i byen, så ser det noget anderledes ud. Restauranter med mere koster faktisk mere end de usunde varer tilsammen,« siger han.

»Dagligvarerne er tit det, man først tænker på, når man skal spare penge. Skummetmælk i stedet for letmælk, flittig læsning af tilbudsaviser og discountbutikker frem for supermarkeder er jo måder at bruge færre penge i det daglige. Men det er altså ret begrænset, hvor langt man kan nå ad den vej,« siger han og peger på, at gennemsnitsfamilien bruger 4.328 kroner om måneden på mad, og at man selv i det strammeste budget skal have mad på bordet.

Ifølge ham er der langt mere at hente ved at spare på fritidsaktiviteter såsom rejser, have- og hobbyudstyr, elektronik og legetøj.

»Den mest direkte måde at skaffe en stor besparelse på er at sælge bilen. Så er man faktisk nået to tredjedele af vejen,« siger han.

Andre håndtag

Mens det vigtigste umiddelbart er at få skåret til og lagt til side, så er der et par ekstra håndtag at skrue på. Afdragsfrihed på realkreditlånet er f.eks. en god mulighed for at redde økonomien uden at skulle skille sig af med aktiver, man ellers er glad for. En anden mulighed er allerede nu at sikre sig adgang til at låne penge til at klare sig igennem for:

»Det er en afvejning, for det er også dyrt at have lån, og de skal jo betales tilbage. Men der er den mulighed at forsøge at få f.eks. et prioritetslån, hvor man låner et beløb, som man sætter ind på en konto, hvor det står til samme rente. Og man behøver ikke at bruge dem. Det kunne være en god idé at undersøge det, mens man har en god økonomi,« siger Las Olsen.

Udover at være medlem af en a-Kasse opfordrer de to bankøkonomer til, at man overvejer en lønforsikring, som sikrer 80 pct. af den nuværende løn i tilfælde af ledighed.

»Det er værd at overveje, men måske kan man ikke få glæde af den. Og hvis man er i et erhverv, hvor man kan forvente job inden for tre-fire måneder, så kan man måske stå perioden igennem og klare sig med sin opsparing,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hav en »retur«-strategi

En ting er at ruste økonomien til en arbejdsløshedsperiode. En anden og måske endnu mere væsentlig ting er at sikre sig en vej ud af arbejdsløsheden, lyder det fra Las Olsen.

»Gør dig overvejelser om, hvad du vil gøre, hvis du bliver arbejdsløs. Hvad vil strategien være for at finde et nyt arbejde? Det er nemmere, når man har tænkt på det i forvejen. Men det skal selvfølgelig ikke tage overhånd. De fleste bliver trods alt ikke arbejdsløse. Selv i de værste kriser er det heldigvis et mindretal, det rammer.«