Del : SMS
Berlingske Business

Sådan finder du den billigste rejse

THAILAND-TOURIMS-PHIPHI
Foto:

Det er tid til at bestille sommerferie, hvis du selv vil arrangere din ferie. Jo tidligere, desto billigere lyder et af de gode råd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om det kan synes fjernt, så er det midt i den grå vinter tid til at tænke på sommer og sol. Flere danskere stykker selv deres ferierejser sammen, og jo tidligere flybilletterne bookes, desto billigere er de, lyder rådet samstemmende fra flere eksperter.

»Både ved europæiske flyvninger og interkontinentale flyvninger vil det generelt gælde, at jo tidligere man er ude, desto billigere pris får man. For det er sådan, at flyselskaberne opererer med en dynamisk prissætning, og det vil sige, at de opdeler flyet i mange forskellige prisklasser, hvor de starter med at sælge de billige prisklasser først. Og så efterhånden som der bliver fulgt op med de laveste priser, så stiger priserne til et højere og højere niveau. Og det gør jo, at jo tidligere man er ude, desto større chance er der for at få de relativt få pladser til den allerbilligste pris. Og det gælder både Europa og interkontinentalt,« siger Ole Kirchert Christensen, luftfarts- ekspert og indehaver af konsulentfirmaet Travelbroker.

Teknikken bag prisudviklingen er, at de billigste billetter til et fly sælges først, hvorefter der typisk sælges lidt dyrere billetter og til sidst de dyreste. Ole Kirchert Christensen mener, at der især i de sidste fire uger op til afgangen sker de største bevægelser. Markedet for flybilletter er – set fra forbrugerens synspunkt – delt i tre.

»Man kan enten bruge flyselskabernes egne hjemmesider. Det giver den begrænsning, at man ikke kan se konkurrentudbuddet, og derfor vil man skulle hoppe fra side til side. Man kan også bruge onlinerejsebureauerne. De har et mangfoldigt udbud med forskellige priser og afgange fra mange forskellige selskaber. Og den sidste mulighed er søgemaskiner såsom Momondo og Travelmarket. De afsøger både flyselskabernes hjemmesider og onlinebureauernes hjemmesider og sammenstiller de informationer ét sted. Så hvis man skal have overblik over hele markedet, så skal man op i søgemaskinerne. Og det er jo kun en fordel for forbrugeren,« forklarer Ole Kirchert Christensen.

COP107 Bagagefolk nedlægger arbejdet i Københavns Lufthavn

Ole Stouby er adm. direktør for Travelmarket, og han påpeger, at den billigste flybillet sagtens kan findes hos et rejsebureau frem for på flyselskabets egen hjemmeside.

»Flyselskaberne lægger deres priser ind i reservationssystemerne, og dertil lægger rejsebureauerne deres fortjeneste på. Søgemaskinerne scanner hele markedet på tværs af både bureauernes systemer og flyselskabernes egne sider. Men der er situationer, hvor rejsebureauerne har billigere priser på rejsesøgemaskinen end hos sig selv eller hos flyselskaberne. Det skyldes, at de konkurrerer hårdt på prisen i rejsesøgemaskinerne for at vinde kunderne, og de har en bonus, som de bruger til at vinde mere forretning og vokse,« siger Ole Stouby, som også påpeger, at søgemaskinerne kan kombinere to flybilletter fra forskellige selskaber til den bedste samlede løsning.

Både han og Ole Kirchert Christensen har også som anbefaling at rejse uden for weekender og generelle hellig- og feriedage, hvis det er muligt. Og det kan også betale sig at sætte sig ind i andre landes helligdage.

»Man skal være opmærksom på, at der i Sverige og Tyskland er ferieperioder, der er anderledes end i Danmark. For eksempel har Tyskland ikke efterårsferie, når Danmark har det, og derfor kan det være billigere at rejse ud fra Hamborg i den periode, ligesom det i andre perioder kan være billigere at rejse ud fra Malmø,« siger Ole Kirchert Christensen.

7777

Især for interkontinentale rejser gælder det, at man skal forsøge at undgå weekenden som rejsedage og i stedet rejse midt på ugen.

Derudover bør man være opmærksom på gebyrer på f.eks. bagage, som især lavprisselskaberne pålægger den almindelige billetpris. Og blandt de mere finurlige kneb skal man være opmærksom på de enkelte selskabers prispolitik. F.eks. tilbyder Air France/KLM en mærkbar besparelse, hvis man rejser min. tre dage i forhold til kun to dage – en besparelse, som ofte overstiger prisen på den ekstra hotelovernatning, det vil kræve.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere