Del : SMS
Berlingske Business

Rentegarantien skulle lokke kunder til

LATVIA/
Foto:

En lang række assurandører fortæller, at de netop brugte garantien af en årlig rente som salgsargument i kampen mod bankerne om pensionskronerne. Codan nævner udtrykkeligt en årlig rentegaranti i sine betingelser, men det når ikke at få betydning for mandagens dom i sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kølvandet på Berlingske Business’ omtale af retssagen om danske pensionskunders rentegarantier har branchefolk henvendt sig med dokumentation for, at pensionsselskaberne brugte en årlig garanti for en mindsterente som salgsargument over for kunderne.

Det mest håndgribelige er to årsoversigter fra Codan Forsikring, forgængeren for SEB Pension, som først i 1991 skriver, at prognosen for pensionsopsparingen er baseret på »en garanteret rente på 4,5 pct. p.a.«.

Dernæst står det endnu tydeligere i opgørelsen for 1994, at »Codan Liv garanterer en årlig forrentning af depotværdien på 4,5 pct. efter realrenteafgift«.

Direktør i SEB Kim Johansen vil hverken kommentere ordlyden eller sagen, før dommen er faldet. Men det er der andre, der gerne vil.

»Der er væsentlig forskel på, om du skal have en gennemsnitlig rente over alle årene eller en fast og garanteret rente hvert år på grund af renters rente-effekt,« siger økonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen.

Efter hans mening er der heller ikke tvivl om, at kunderne er lovet en garanteret rente, uanset om det er formuleret med udtrykket p.a. (pro anno, red.) eller som årlig forrentning. Og det bakkes op af de mennesker, der har solgt pensionsordninger i de seneste mange år.

Det er for eksempel Walther Højer, som var assurandør i Statsanstalten for Livsforsikring fra 1984 til 1997.

»Der er slet ingen tvivl om, at vi brugte garantien på 4,5 procent. Vi sloges jo med bankerne om at sælge pensionsordninger.

Der er heller ingen tvivl om, at det blev sagt på Forsikringshøjskolen, at der var tale om en årlig garanti på 4,5 procent.

Men dengang lavede vi jo prognoser ud fra en rente på 11, 13 eller 15 procent, og så blev de 4,5 procent i garanti bare nævnt til sidst. Så langt ned regnede vi jo aldrig med at komme,« siger han.

Morten Kaas-Rasmussen har arbejdet i 35 år som assurandør i Baltica og Danica, og han er af samme opfattelse:

»Både på Forsikringshøjskolen og i selskabernes egen instruktion var et af de væsentligste argumenter den 4,5 procents rentegaranti, som vi kunne tilbyde i konkurrence med bankerne, og at det var en årlig rentegaranti stod helt fast i forsikringsselskabernes akkvisition. Det var jo nærmest lidt flovt at nævne det i de år, da rentetilskrivningen lå på 18-20 procent,« oplyser Morten Kaas-Rasmussen, som desuden har været medlem af Balticas bestyrelse som medarbejderrepræsentant i 12 år.

07BUShelge-goettsche.jpg

I årene med højere afkast end den garanterede rente fik kunderne som regel en såkaldt bonusrente, og den er i striden om rentegarantierne bragt i spil. Den vil nemlig kunne bruges til at opveje de senere års renter, som ligger under den garanterede rente.

Men den går ikke, vurderer Kim Olesen, som arbejdede i pensionsbranchen i firserne og halvfemserne blandt andet som pensionsrådgiver frem til 1997.

»Mange selskaber anvendte i en lang årrække endvidere begrebet »bonusrente« som betegnelse for den reelle, større forrentning, som pensionskunden fik af sin opsparing i et givent kalenderår. Kan man forestille sig pensionsdirektøren få en bonus det ene år for derefter at se sin faste løn blive reduceret med et beløb svarende til bonusbeløbet det følgende år? Nej, vel? På samme måde var den garanterede rente pensionskundens faste »løn« og alt, hvad der lå i rente derudover, var en bonus, som ikke senere kunne trækkes tilbage eller på anden vis modregnes,« mener han.

Torben Dalager er tidligere ledende medarbejder og assurandør i Hafnia, og han bekræfter også, at den garanterede rente blev brugt som salgsargument. Og den nu pensionerede assurandør er ked af sagen.

»Jeg har det dårligt med de hundredvis af kunder, jeg har fortalt dette. De har lagt millioner af kroner i de ordninger, jeg lavede i det gamle Hafnia/Codan, og det ærgrer mig, hvis mit eftermæle kan blive, at det, man har fortalt folk, ikke passer,« siger han.

Torben Dalager undrer sig over, hvorfor der under retssagen ikke var indkaldt vidner som de nævnte assurandører.

»Hvorfor var der ikke vidner, der forklarede om dette, og der må da også findes masser af dokumentation,« siger han.

Kim Olesen rejser spørgsmålet, om pensionssektoren er så stor og vigtig for samfundet, at den får lov til at løbe fra de tusinder af aftaler, der er indgået med danske pensionskunder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere