Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Rekordstor del af boligejernes låneudgifter går til bidrag

House and coins stack. The concept of purchase of habitation, bu
Arkivfoto. De rekordlave renter betyder, at boligejere ikke mærker de stigende bidragssatser. Den samlede ydelse på realkreditlån er faldet.

De rekordlave renter betyder, at boligejere ikke mærker de stigende bidragssatser. Den samlede ydelse på realkreditlån er faldet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste års prisforhøjelser på realkreditlån kombineret med historisk lave renter betyder, at bidraget nu udgør over 40 procent af boligejernes låneudgifter. Det viser en opgørelse fra Danmarks Nationalbank.

Sammenlagt betalte boligejerne i januar 3,4 milliarder kr. for deres real­kreditlån, hvoraf de 1,4 milliarder kr. gik direkte ned i realkreditselskabernes pengekasser i form af bidragsbetalinger.

Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, forklarer, at der blandt andet er kommet større fokus på, hvor pengene forsvinder hen, netop fordi bidraget i dag udgør så stor en andel af de samlede låneudgifter.

»Billedet er, at man tjener flere penge på bidragssatser i dag,« siger Morten Skak og fortsætter:

»Havde vi haft en rente på ti procent, som man havde engang, så havde det ikke set ud af så meget. Og så havde der måske heller ikke været så meget ballade omkring det.«

Han henviser til de bidragsstigninger, som først det Nykredit-ejede Totalkredit og efterfølgende Realkredit Danmark og Nordea Kredit gennemførte i 2016.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk kalder det et paradigmeskifte inden for realkredit.

»Bidraget er efterhånden en meget stor andel af den samlede udgift. Vi har været vant til, at størstedelen af udgiften ved at have et realkreditlån blev fastsat ude på et velfungerende obligationsmarked i form af en rente. Nu afhænger det af nogle beslutninger i realkreditselskabets bestyrelseslokale, hvor meget vi skal betale. Man burde faktisk omdøbe de fastforrentede lån til bidragstilpasningslån. Det er ikke en fast ydelse, selv om man har fastforrentet lån, da realkreditten bare kan sætte bidraget op. Derfor er der ikke den tryghed, som de har været vant til. Men de variabelt forrentede lån er endnu mere utrygge, da både renten og bidraget kan variere,« siger Morten Bruun.

Netop prisforhøjelserne i tre af de fire store realkreditselskaber har medført, at den gennemsnitlige bidragssats alene det seneste år er steget fra 0,8 procent til 0,9 procent. Der er dog stor forskel på, hvor meget den enkelte boligejer betaler i bidrag, da man har indført differentierede bidragssatser, som blandt andet betyder, at det er dyrere at vælge de mere risikable lån med kort rente og afdragsfrihed, ligesom bidraget er højere, jo mere man skylder i boligen.

Skat på vej retur til 730.000 boligejere

Stadig billigt at være boligejer

Men selv om den gennemsnitlige bidragssats for alle boligejere er rekordhøj, er renteniveauet så lavt, at det faktisk aldrig har været billigere at være boligejer.

Den såkaldte effektive rente, som også dækker over bidraget, lå i årets første måned på bare 2,2 procent. Til sammenligning var den effektive rente i januar for ti år siden på 5,1 procent. Dengang udgjorde bidraget kun knap ti procent af boligejernes samlede udgifter. Helt frem til omkring årsskiftet 2012 lå bidragssatserne nogenlunde stabilt og svingede omkring 0,5 procent. Derefter begyndte det at tage fart i takt med, at det i lyset af den finansielle krise blev åbenbart, at realkreditselskaberne skulle polstre sig bedre. Samtidig har rollefordelingen ændret sig, da Nykredit tidligere lå i bunden og holdt de andre nede som prissætter, forklarer Morten Skak.

»Nu er der sket det, at Nykredit skal på børsen. For at kunne demonstrere indtjening og være et attraktivt papir på børsen kombineret med deres argument om eventuelle fremtidige og endnu skrappere polstringskrav er Nykredit landet i toppen. Også her blev Nykredit prissættende, da de andre fulgte pænt med op bortset fra BRF Kredit, der har benyttet det til at placere sig i bunden for at erobre markedsandele,« siger Morten Skak.

Sidste år gav topchef Anders Dam fra Jyske Bank, der ejer BRF Kredit, kunderne et løfte om, at man ville holde bidragssatserne i ro i 2016 – et løfte, han ikke har forlænget til at gælde i 2017. Partner i Mybanker John Norden, der følger bidragsspillet tæt, er derfor spændt på, om BRF Kredit vil fortsætte med at positionere sig i bunden.

»Der ligger en dark horse i Jyske Bank, der har de billigste priser lige nu. Det vil være en interessant situation, hvis andre vil gøre det endnu dyrere. Så bliver det et spørgsmål om kundeloyalitet. Kunderne har ikke glemt finanskrisen, og kunder kan blive relativt sure,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen