Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Portugals nye stil

Portugiserne er langsomt men sikkert ved at bryde ud af deres selvvalgte vinisolation. Den havde bragt dem langt væk fra den

moderne forbruger, som ønsker frugt og friskhed frem for de rustikke, garvesyrebomber, som portugiserne selv havde vænnet

sig til. De troede, at vin skulle smage sådan.



Indtil for ti år siden var der ikke mindste antydning af lyst til forandring.

Kooperativerne var stadig de dominerende, og de dikterede standarterne.



I mange tilfælde havde de monopol på vinfremstillingen.

EU brød denne status. Det gav flere af de privatejede vinhuse lyst til forandringer. Med det store Sogrape i spidsen begyndte

den vinrevolution, som nu er godt på vej.

Moderne stil

Der er stadig mange, og vel også fleste, som fastholder

den gamle stil. Det er nemlig stadig det, der efterspørges lokalt. Og portugiserne er de største kunder i deres egen

forretning. Men stadig flere og flere nye "stjerner" dukker op.



Som for eksempel vores egen Hans Kristian Jørgensen,

som har vist, hvordan det skal gøres nede i Alentejo. Hvor Rothschildt-familien også er i gang, og med så stor

succes, at man sætter sit navn på etiketten.



Vi har set samme positive udvikling i alle de klassiske portugisiske distrikter.

Private vinhuse, som bryder traditionerne, og sætter nye standarder for det opnåelige. Bairrada er et af de distrikter,

som har rørt mest på sig.



Sat i gang af ildsjælen Luis Pato, men fulgt godt op af nogle af de større

producenter. Som for eksempel Caves Alianca. På få år har de ændret sig fra traditionel producent af Bairrada

vin, til en moderne stil, som kommer den internationale forbruger i møde. At de så også i dag står bag nogle

af Portugals allerbedste vine er bare en interessant sidegevinst. Men også aktuel, for disse vine er med i denne uges test.











Omhyggelig

sortering

På ErhvervsBladets Vin&golfsafari i Portugal i september, kom vi forbi Caves Alianca. Høsten var lige gået

i gang. Vi så moderne udstyr. Rustfri stål og pinlig renhed. Vi så også masser af nye franske egetræsfade

og det lille "tempel", hvor prestige vinene blev til.



Her var stillet sorteringsborde frem, og otte koner sørgede

for, at kun de fuldmodne druer slap videre. Vi fik også at vide, at mosten blev drænet efter nogle få dages gæring,

så det, der blev tilbage, fik endnu mere smags - og aromastoffer at arbejde med. Og at rødvinen fik den malolaktiske

gæring ved 28 grader på små nye franske egetræsfade.



Denne metode minder bemærkelsesværdigt

om det, den franske stjerneønolog Michel Rolland, har fået succes med i Bordeaux. Flere af de klassificerede slotte har

opnået meget højere points af Robert Parker, efter de er begyndt at arbejde sammen med Rolland. Som for øvrigt

er en god ven af Parker. Rollands metode giver vinen en fedme, saft og umiddelbar skønhed med undertoner af noget røget,

cigarkassetræ og andre herligheder. Det er noget Parker kan lide, og det kan vi andre for øvrigt også.



Caves

Alianca arbejder direkte sammen med Rolland, som dikterer hele proceduren bag firmaets tre nye topvine, som netop er sendt på

markedet.

Kostbare sager

Vi smagte dem ikke under besøget, for alt var allerede fordelt til deres agenter i hele

verden. I Danmark er det Taster Wine (43 45 14 22), som endnu ikke har bestemt sig til, om vinene skal listes i sortimentet. Det er

ret kostbare sager, der kun er et lille marked for.



I stedet blev vi inviteret ned i Alianca's receptionskælder, hvor der

var dækket op ved langbordet under den store lysekrone. Vi fik serveret egnens specialitet, langtidsstegt pattegris, så

sprød og lækker, at det var svært at sige nej også tredje og fjerde gang. Der blev skænket flittigt

op af husets tørre, røde mousserende vin.



Men det skal jo ikke være fest det hele. Foran mig sidder fem gravalvorlige

mænd (vi plejer at have et par damer med) klar til bedømmelse af Portugals nye vinstil.



Ingen af dem aner, at der

er vin til over 600 kroner med i testen. Jeg ved det, men jeg ved ikke, som hvilket nummer den kommer i smagningen, men jeg vil da

blive skuffet, hvis jeg ikke finder den blandt de andre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen