Der er mere end dobbelt op fra bund til top blandt de kontorenter, som pensionsselskaberne vil give kunderne i år. Det ses tydeligt på opsparingen.
7. januar 2012, 05:00
Finanskrisen skiller fårene fra bukkene på pensionsmarkedet. Det betyder, at kunderne med de traditionelle pensionsordninger, som over 80 procent af formuen stadig ligger i, kan se frem til meget forskellige kontorenter i år.
De strækker sig fra knap to til omegnen af fem procent, hvilket får en meget stor betydning for opsparingen - vel at mærke en opsparing, som de færreste kan flytte, da den er en del af ansættelsen og dermed bestemt af en overenskomst.
Pensionsekspert Jørgen Svendsen, Sejer & Svendsen, har beregnet forskellen på den højeste og den laveste kontorente over tre år, som det lave renteniveau sagtens kan vare.
For en vellønnet dansker med en opsparing på 2,5 millioner kroner udgør forskellen over 200.000 kroner blot for de tre år.
For et yngre menneske med en opsparing på en halv million kroner kommer forskellen til at være knap 45.000 kroner.
»Jeg kan ikke mindes, at spændet tidligere har været så stort,« siger Jørgen Svendsen.
Den laveste kontorente er meldt ud af Danica og Nordea Liv & Pension, som er henholdsvis det største og det tredjestørste kommercielle pensionsselskab på markedet, med hver 1,80 procent. De har langt op til Apotekere og Farmaceuter, der kan forrente pensionsopsparingen med 5,31 procent. »Der hersker ikke tvivl om, at det er i den lave ende. Men det er ikke forsvarligt at give mere, når renten er så lav,« siger investeringsdirektør i Danica Peter Køhler Lindegaard.
Danicas svar bliver måske i lighed med konkurrenten PFA at belønne kunder for at flytte væk fra deres garantier - en mulighed som selskabet vil afgøre i år.
Danicas situation har udløst et såkaldt kursværn for kunderne, som betyder, at de ikke kan flytte deres opsparing uden at aflevere 4,7 procent af deres opsparing for at lukke hullet i den fælles opsparing.
Arbejdsmarkedets pensionskasser kan lettere sænke medlemmernes garantier eller fjerne dem helt.
»Den mulighed har de kommercielle selskaber ikke, og de har lovet alt for meget historisk, da det var en god forretning. Men nu mangler bankerne funding, og det kan ses,« siger Jørgen Svendsen.






























































