Berlingske Business
LIVE
15:38 Mærsk risikerer hak i kreditvurderingen

Opråb: Prut nu ordentligt om de priser!

pengepengepenge
Mange siger, at danskerne er en nation af kræmmere. Journalisten elsker at handle - også om prisen. Men det kan gøres mere eller mindre elegant.

KLUMME. Mange siger, at danskerne er en nation af kræmmere. Journalisten elsker at handle - også om prisen. Men det kan gøres mere eller mindre elegant, skriver Berlingskes Povl Dengsøe.

Det er let at blive smækfornærmet, når de første reaktioner efter få minutter triller ind i kommentarfeltet under de guldklumper, man lige har sat til salg på DBA, Bilbasen eller Gulog­gratis.dk. »Hvad er din sidste pris« eller bud i omegnen af det halve af udbudsprisen.

På grund af flytning til en mindre bolig har familien været gennem en omfattende nedskalering af livets materielle goder.

For mit vedkommende er blandt meget andet et 20 år gammelt trommesæt (står som nyt) og en Fiat Panda fra 2008 (kører som ny) røget over disken i Den Blå Avis, og jeg mødte købere i begge ender af skalaen.

Jeg fik solgt Fiat Pandaen til prisen uden prut, mens mit fine røde trommesæt var genstand for både langvarig prutten og mere eller mindre seriøse bud.

Jeg elsker at handle med brugte ting, og jeg bliver ikke fornærmet over noget som helst, når jeg har sat ting til salg. Når man selv træder frem på markedspladsen, så må man også finde sig i købernes reaktioner. Og man kan jo altid bare sig nej tak til et bud. Men der er alligevel nogle faktorer, der gør forskellen på, om en handel og den tilhørende prutten om prisen bliver en sjov oplevelse eller bare sur spild af tid. Uanset om man er køber eller sælger.

Det er i min optik fair nok at byde på en vare – også selv om man ikke er mødt op og har kigget på den endnu. Det frabeder nogle sælgere sig. Men dels kan afstanden være så stor, at man gerne vil afklare, om prisen er fast inden køre­turen, dels er det vel fair nok at spørge en sælger, om det giver mening at mødes, selv om prisen på hans toplækre bil, båd eller guitar ligger over over det budget, man har at købe for.

At det så kan kamme over og blive lidt smagløst er en anden sag. Jeg mindes en midaldrende mand, der havde forelsket sig i en bestemt motorcykel. Han bød så halvdelen af prisen på alle dem, der stod til salg, ud fra logikken: »En eller anden er sikkert blevet skilt eller fyret fra sit job, så han er nødt til at sælge.« Det var der da også.

29BUS249974521-134440.jpg

Der er jo også altid den mulighed at sætte en god pris på sine ting og så udtrykkeligt frabede sig prutteriet. » Prisen er færdigpruttet!« står der for eksempel i øjeblikket i en annonce på en bil, jeg synes er spændende. Bortset fra at ordet »prutte« får drenge­røve til at fnise, så er det faktisk et gammelt udtryk, der stammer fra det norske ord »pruta«, som betyder at småskændes, og det nedertyske ord »proten«, som betyder at sludre.

Blandingen af de to begreber udgør egentlig også en vellykket prutten, som efter min mening indledes med den rigtige balance af småsludren om varen og emner i relation til varen. Så er den gode stemning forhåbent­lig etableret, og når handelen nærmer sig sin afslutning, kan samtalen godt få karakter af lidt småskænderi om, at bilen måske alligevel ikke helt kører som ny.

Men hold en godmodig tone, så parterne om ikke andet kan skilles som gode venner, hvis synet på pris og kvalitet ikke helt har mødt hinanden.

Og så er der jo sælgere, man ikke prutter med, som selveste Grundtvig gjorde opmærksom på i en salme: »Prut ei med den Guders Gud. Om Hans Tro og om Hans Bud. Han har sin bestemte Priis. Slaaer ei af paa Kræmmer-Viis.«

Povl Dengsøe er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business

Business people negotiating a contract

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen