Del : SMS
Berlingske Business

Obamas problemer kan forgylde danske bilister

benzin
Foto:

Et truende økonomisk tilbageslag i USA kan få benzinpriser til at styrtdykke.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske benzinpriser kan gå hen og styrtdykke med helt op til 2 kroner per liter, hvis den amerikanske økonomi løber panden mod den mur, der er kendt som "fiscal cliff" - en uheldig kombination af skattestigninger og en opbremsning af det offentlige forbrug.

Det vurderer senioranalytiker Thina Margrethe Saltvedt fra Nordea, som er mangeårig analytiker af oliemarkedet.

Ved årsskiftet udløber skattelettelser, som den forhenværende præsident George W. Bush indførte. Og samtidig træder en vedtaget begrænsning i det offentlige forbrug på en kvart procent i kraft.

Skattelettelserne var på 19,6 procent af de samlede skatteindtægter, som nu skal op af amerikanernes lommer igen, og samlet set kan de to faktorer sende den amerikanske økonomi i recession, hvis den genvalgte, demokratiske præsident Barack Obama og den republikansk dominerede kongres ikke finder en løsning.

Hvis det ikke lykkes, og den amerikanske økonomi bremser kraftigt op, så kan det ifølge Nordeas analyse udløse et prisfald på råolie på 35 procent. Og en del af det vil slå igennem ude ved benzinpumperne i Danmark.

"Et fald på 35 procent eller omkring 35 dollar per tønde vil formentlig give et fald i pumpeprisen på benzin i Danmark på omkring 1,5 til 2 kroner literen," konkluderer Thina Margrethe Saltvedt.

Omkring 60 procent af forbrugerens pris udgøres af skatter og afgifter, og dermed er det kun 40 procent af prisen, der afhænger af andre faktorer - heriblandt valutakursen mellem kroner og dollar og situationen på lagrene og raffinaderierne i Europa.

"For øjeblikket er vi inde i en periode med mindre pres på benzinmarkedet i Europa, efter at ferie- og køresæsonen i USA og Europa er færdig, den økonomiske vækst er svag, raffinaderierne er ude af vedligeholdelsessæsonen og producerer mere benzin, så lagrene opbygges, og trenden i Europa er en faldende benzinefterspørgsel som følge af øget brug af dieselbiler," vurderer Thina Margrethe Saltvedt.

Hun gør dog opmærksom på, at den præcise prisudvikling ikke kan beregnes, fordi der ikke er tilgængelige oplysninger om den indtjeningsmargin, som raffinaderierne, olieselskaberne og benzinstationerne lægger på prisen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere