Del : SMS

Mindst hver tiende arvesag ender med slagsmål

21BUSbizzz-forside.jpg
Mette Weigand måtte hele turen igennem i en belastende arvesag efter faderens død. Foto: Claus Fisker

Bitre og følelsesladede opgør, når arven skal fordeles efter et dødsfald, er realiteten i mange danske familier. Den bedste del af en arv kan være at forhindre det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når følelserne i forvejen er uden på tøjet på grund af et dødsfald, så bliver fordelingen af arven ofte det sidste stænk benzin, der får et ulmende bål til at blusse op. Det erfarer advokater med speciale i dødsboer igen og igen.

09BUSPetersen-Tegl.jpg

Advokatkæden Advodan har gennem en rundspørge via Epinion konstateret, at mange danskere oplever arvestridigheder, at få danskere sikrer sig mod det på forhånd, og at endnu færre danskere kender de mest basale arveregler.

»Vi lever, som om vi aldrig skal dø. Derfor er vi for dårlige til at sikre vores efterladte, og den manglende interesse og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte,« siger Henriette Houmann-Hammer, advokat med speciale i arveloven hos Advodan.

Partner i Forum Advokater Allan Ohms, der også er specialist i arvesager, vurderer også, at mellem 10 og 20 pct. af arvesagerne ender med en større eller mindre konflikt.

Bureaukrati_brevkassen_Business

»Det svinger over tid, men antallet af konflikter i forbindelse med arv er stigende. Jeg tror, det hænger sammen med familiemønstrene – der bliver flere og flere særbørn, og der sker noget følelsesmæssigt, når f.eks. et barn sidder tilbage med en forælder, der ikke er biologisk forælder. Så tager følelserne over, og voksne danskere er vant til at sige ligeud, hvad de mener,« siger Allan Ohms.

Rundspørgen er gennemført blandt 1.000 gifte danskere med børn, og hver tiende har konkret haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag. Helt præcist opstår konflikterne ud fra, hvor meget halvsøskende arver, uenighed om bodeling mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi og splittede familier, der bringes sammen af dødsfaldet.

16 pct. har testamente

Rundspørgen viser videre, at 84 pct. af de adspurgte ikke har testamente. 46 pct. tror selv, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, og 24 pct. har slet ikke overvejet et testamente. Og ud af de 16 pct., som har et testamente, har 65 pct. oprettet det før 2008, hvor arveloven senest blev ændret.

Af dem, som ikke har testamente, ved 60 pct. ikke, hvor meget af den fælles formue, de skal dele med deres børn. Kun 40 pct. ved, at når man har børn, skal man dele halvdelen af arven med dem, når ægtefællen dør, medmindre der er lavet et testamente. 25 pct. tror direkte adspurgt, at de arver det hele. Og 91 pct. tror fejlagtigt, at de kan gifte sig, når de sidder i uskiftet bo.

Nøglen til at forhindre bøvlet for sine efterladte ligger selvfølgelig hos afdøde, som er den eneste, der kan sikre ægtefælle og børn. Og bortset fra de smertelige opgør kan manglende planlægning af arv betyde store omvæltninger for en efterladt ægtefælle.

22BUSCase-Mette.jpg

»Det er ikke sikkert, at man har råd til at blive siddende i huset, hvis man skal dele med sine børn. Og er de mindreårige, bliver pengene låst på en konto, til børnene er myndige. Man kan så vælge at sidde i uskiftet bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på forhånd at lave et testamente, hvor man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine efterladte bedst muligt,« siger Henriette Houmann-Hammer, der særligt opfordrer sammenbragte familier til at få lavet et testamente.

»Arvereglerne, når man er gift, tager ikke højde for den måde, vi lever på i dag med ekskoner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede forventninger og skæbner, når der ikke er lavet et testamente,« siger hun.

Løs konflikter i tide

Allan Ohms arbejder både som traditionel advokat og som mediator. Og med sidstnævnte rolle kan mange konflikter løses, inden de opstår, mener han.

»Det er, som når man reparerer en bil – der er forskellige værktøjer, der kan tages i brug, og testamentet er kun et af dem. Et andet er kommunikation om, hvad der vil ske efter ens død. Hvis man for eksempel vil gøre forskel på arvingerne, så kan det gøre en stor forskel bare det, at man forklarer det,« siger han.

Men ifølge Allan Ohms er det i forvejen ulmende familiekonflikter, der ofte bryder ud i lys lue, når arv skal fordeles. Og så er det den efterladte ægtefælle, der står med branden, påpeger han.

Mænd i klemme

Og netop fordi der ikke er tale om rene juridiske spørgsmål, så bør testamentet ikke stå alene, mener han.

»Jura er firkantet, men livet er 60-kantet, og som rådgiver skal du have hår nok på brystet til at kunne sige, at der er en sten i skoen, der trykker,« siger Allan Ohms.

Blandt de familiemæssige problemer, han ofte støder på, er mænd, der er i klemme mellem en ny kone og egne børn, eller meget dårlige forhold mellem forældre og stedbørn.

»Men det er ikke altid, at begge har erkendt problemerne. Og det går galt i de tilfælde, hvor folk ikke har forberedt sig ved at have været gennem processen at tænke over, hvordan det vil være at sidde tilbage med mine børn for dig,« siger Allan Ohms, som også påpeger, at der kun er længstlevende tilbage til at håndtere skuffede arvinger.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere